Spring til indhold
Ny i dag

Vær med til at sikre fundamentet for Danmarks velfærd

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

  • 2000 Frederiksberg
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 26. nov.
Arbejder du med rådgivning indenfor it-sikkerhed, så er dette en mulighed for at fortsætte arbejdet i et af landets mest komplekse systemlandskaber, og bidrage til sikkerheden på nogle af Danmarks største og vigtigste offentlige digitale projekter? Kom og hjælp os med at støtte op om informationssikkerheden i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Kontoret for Risikovurdering understøtter Skatte- og Vækstministeriets koncern med at sikre et højt niveau af sikkerhed i de daglige opgaver og processer, driften af vores it-systemer og ikke mindst udviklingen af nye it- og datadrevne løsninger, både internt og hos leverandører. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab af erfarne sikkerhedsrådgivere, som arbejder med teknisk sikkerhedsarkitektur, rådgivning og compliance. Vi understøtter 6 styrelser i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Du vil have et tæt samspil med de øvrige teams i kontoret samt de øvrige kontorer i Sikkerhedsområdet, og en bred berøringsflade i koncernen. Du kommer til at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste og mest passionerede sikkerhedsrådgivere og -arkitekter, og udviklingsmulighederne er store. Der vil være fokus på din faglige og personlige udvikling, og der vil være gode muligheder for uddannelse og certificeringer inden for it-sikkerhed. Dine opgaver inkluderer: Trusted advisor i udviklingsprojekter som sikkerhedsorganisationens repræsentant, hvor du vil arbejde med mange og forskellige problemstillinger ift. projekternes valg af teknologi og arkitektur. Arbejdet vil generelt være inden for tre områder: Du vil være kravstillende og medvirke til at tydeliggøre de it-sikkerhedskrav, organisationen er underlagt. Du vil rådgive om konkrete løsningsmuligheder og sikkerhedsforanstaltninger. Du vil vurdere om konkrete implementeringer af sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige. Rådgive om konkrete sikkerhedstiltag i Skatte- og Vækstministeriets drifts- og udviklingsorganisation. I samarbejde med dine kollegaer kommer du bl.a. til at rådgive om, hvordan der skal arbejdes inden for sikkerhedsområdet, og kommer til at medvirke i planlægning og prioritering af forbedringstiltag. Være med til at udarbejde sikkerhedskrav i forbindelse med udbud af it-systemer. Rådgivning af leverandører, projekter og systemejere i forhold til it-sikkerhed, risici og sårbarheder. Foretage sikkerhedsreviews og sårbarhedsanalyser. Det er en fordel, hvis du: Har en naturlig gennemslagskraft, og kan rådgive andre teams, styrelser og leverandører. Trives i at samarbejde med kolleger med mange forskellige fagkompetencer. Tager individuelt ejerskab af opgaver, tager ansvar og får afsluttet dine opgaver. Favner bredt og kan omsætte forretningens behov og krav til it-sikre løsninger. Har solid erfaring med ISO27001/2, CIS, NIST, ITIL, TOGAF og lignende. Kendskab til arbejdsgangene i en offentlig styrelse, eller tilsvarende. Du har en teknisk baggrund, minimum 5 års relevant erhvervserfaring med it-sikkerhed og har tidligere beskæftiget dig med udvikling, arkitektur eller it-drift. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale. Din nye arbejdsplads Vi er 22 fuldtidsansatte i Risikovurdering, der arbejder tæt sammen på tværs af kontoret og resten af sikkerhedsområdet. Vores mange fagligheder består blandt andet af it-sikkerhedsrådgivere og risikostyringsmedarbejdere. Vi tilbyder dig et godt læringsmiljø, hvor vi sætter kollegial sparring og trivsel højt, og vi går langt for at hjælpe hinanden. Vi er stolte af at have etableret et arbejdsmiljø, hvor mangfoldighed, respekt og godt humør vægtes højt. Risikovurdering er kendetegnet ved høj faglighed og højt ansvarsniveau, og vores samarbejdskultur er uformel, dynamisk og sparrende. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel. Herudover tilbyder Udviklings- og Forenklingsstyrelsen også en bred vifte af kulturelle tilbud samt forskellige muligheder for idræt. Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen” senest d. 26. november 2026. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Stillingen forudsættes med opstart snarest muligt efter nærmere aftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fungerende kontorchef Tine Zeuthen på tlf. 72 37 68 42 eller teamlead Mikkel Dahl på tlf. 40 58 60 72. I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan der blive anvendt test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.
Se alle jobs