Spring til indhold
Ny i dag

Servicekoordinator med salgserfaring

NASSAU DOOR A/S

  • 5750 Ringe
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 29. nov.
Vil du have en central rolle i krydsfeltet mellem service, koordinering og salg i en solid, dansk industrivirksomhed med stort internationalt fokus? Trives du med kundekontakt, struktur og ansvar – og kan du samtidig se muligheder for mersalg og serviceaftaler? Så er det måske dig, vi søger til NASSAU Door. Om stillingen Som Servicekoordinator bliver du ansat i vores danske serviceafdeling. Du fungerer som bindeled mellem danske kunder, serviceteknikere og interne afdelinger – og du har samtidig en aktiv rolle i salg af serviceaftaler og -kontrakter. Din hverdag er på kontoret i Ringe, hvor du arbejder tæt sammen med øvrige servicekoordinatorer, teknikerne i marken samt kolleger inden for salg og administration. Stillingen refererer til Service- og montagechefen. Dine primære opgaver Koordinering og planlægning af serviceteknikernes opgaver i hele landet Kundeservice og daglig dialog med både eksisterende og nye kunder Udarbejdelse og opfølgning på tilbud Salg, udarbejdelse og vedligeholdelse af serviceaftaler og servicekontrakter Identifikation og genaktivering af eksisterende NASSAU kunder Administrative opgaver i forbindelse med serviceopgaver, kontrakter og evt. fakturering Bidrage til optimering af processer i serviceafdelingen Aktiv deltagelse i den daglige drift af serviceafdelingen Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Har erfaring fra en koordinerende, service- og/eller salgsorienteret funktion Trives i en rolle med mange bolde i luften og tager naturligt ansvar for fremdrift Har teknisk flair eller interesse for tekniske løsninger Motiveres af kundekontakt, rådgivning og salg Arbejder struktureret og har gode IT-kompetencer Er analytisk anlagt og kan bidrage til løbende forbedringer Er en udpræget teamplayer med godt humør og en positiv tilgang til problemløsning Erfaring med planlægningssystemer eller ERP (fx AX/D365) er en fordel – men ikke et krav. Vi tilbyder En spændende og alsidig stilling i en markedsledende virksomhed Grundig introduktion og oplæring i NASSAU Doors produkter og systemer Tæt samarbejde med erfarne og engagerede kolleger Løbende kompetenceudvikling Konkurrencedygtig løn- og pensionsordning Sundhedsforsikring Kantineordning og gode fysiske faciliteter En uformel arbejdsplads med højt fokus på trivsel og samarbejde Om NASSAU Door NASSAU Door er en førende producent af industrielle og private portløsninger med fokus på kvalitet, holdbarhed og funktionalitet. Virksomheden har hovedkontor og produktion i Ringe og er repræsenteret internationalt gennem datterselskaber og forhandlere i Europa, Mellemøsten og Asien. NASSAU beskæftiger ca. 500 medarbejdere og er en af hovedaktørerne på det europæiske marked. Ansøgning og cv Måtte ovenstående medføre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Per Bering på: 51 28 39 81 Send venligst CV og ansøgning via dette link alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt. Ansøgningsfrist – Vi indkalder løbende. Læs mere om NASSAU her SØG JOB HER
Se alle jobs