Projektleder og assisterende kapacitetsmanager til Kapacitetscenter RHIB
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- 2750 Ballerup
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 23. nov.
Vil du være med til at opbygge et nyt kapacitetscenter og sikre Forsvarets fremtidige RHIB-kapacitet? Så har vi en spændende og udfordrende stilling som projektleder og assisterende kapacitetsmanager i Kapacitetscenter RHIB, i den maritime division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Om os Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Maritime Division (KAMA) har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemansvarlig for alle Forsvarets skibe og fartøjer, maritime systemer, samt maritimt materiel. Forretningsområde for Maritime Platforme er organisatorisk placeret under Chefen for Den Maritime Division. Vi arbejder med hele materiellets livscyklus - fra anskaffelse og implementering af maritimt materiel og mindre fartøjsanskaffelser, til vedligeholdelse, modernisering og endelig bortskaffelse. Kort sagt tager vi ansvar for materiellet fra ”vugge til grav”. Forretningsområdet består af 40 engagerede civile og militære medarbejdere, herunder ni kapacitetsmanagere med separate ansvarsområder. For at være tæt på vores brugere i Søværnet, har vi på to rederkontorer på henholdsvis Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør. Du kan forvente en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner. Om stillingen Du bliver projektleder og assisterende kapacitetsmanager, i et nyoprettet kapacitetscenter, hvor du får gode muligheder for at præge både arbejdsopgaver, processer og samarbejdsformer. Opgaverne bliver mangeartede, de spænder over projektledelse og sagsbehandling indenfor det maritime område, samt som assisterende kapacitetsmanager, i et vist omfang også ledelsesmæssige, økonomiske, kommercielle og juridiske områder. Du kan derfor forvente en varieret og til tider travl hverdag med mange kontaktflader og et stort selvstændigt ansvar. En væsentlig del af den nuværende RHIB-kapacitet, vil i de kommende år skulle udskiftes eller suppleres med nyanskaffelser. Der er udarbejdet en strategi for anskaffelsesområdet som du skal medvirke til at omsætte til konkrete initiativer og føre ud i livet. Du får en central rolle i koordineringen mellem Forsvaret, leverandører og relevante fagmiljøer. Gennem et tæt og konstruktivt samarbejde skal du bidrage til, at anskaffelser, drift og vedligeholdelse understøtter og sikrer en høj operativ rådighedsgrad. Du skal medvirke til at RHIB-kapaciteten er til rådighed i den nødvendige og tilstrækkelige mængde samt med den rette funktionalitet, kvalitet og ydeevne. Om dig Du har en relevant faglig uddannelse fra den maritime verden, fx som skibsfører, maskinmester, skibsingeniør eller tilsvarende. Du har en solid baggrund og erfaring fra sejlads eller lignende arbejde i branchen. Ideelt set har du erfaring med projektledelse ved materielanskaffelser og- drift. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til brug af SAP. Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen er, at du er proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver. Du skal kunne sortere og prioritere mellem opgaver, samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold og skabe resultater. Du skal være samarbejdsvillig, have god dømmekraft og være ærlig og tydelig i din kommunikation - både på skrift og i tale. Herudover forventer vi, at du kan arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund. Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Ballerup. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Bager på mobil 2541 5273. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Ansøgningsfristen er den 23. november 2026. Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt. Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.