Økonomimedarbejder til budgetter og prognoser i Økonomiafdelingen hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- 2750 Ballerup
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 25. nov.
Forsvaret står midt i historiske investeringer i nyt materiel, og det kræver en sikker økonomisk styring. I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse forvalter vi et budget på over 60 milliarder kroner. Vil du være med til at sikre kvaliteten af den økonomiske styring? Så se med her! Om os Økonomiafdelingen sikrer, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har styr på sine løn- og driftsudgifter, så styrelsen kan ansætte de medarbejdere, der skal til for at levere kampkraft til Forsvaret. Det giver ledelsen et sikkert grundlag at træffe beslutninger på, også når behovene ændrer sig hurtigt. Vi servicerer både direktion, ledelse og kolleger i hele styrelsen, så vores arbejde mærkes bredt. Hos os er tonen uformel, og der er altid plads til at sparre om dagens opgaver. Hver uge mødes vi til morgenmad, og vi lægger vægt på nærvær, samarbejde og ordentlighed i økonomistyringen. Uden for arbejdet er der også mulighed for at deltage socialt. Det er muligt at være med til fællestræning tirsdag og torsdag fra kl. 7-8.Derudover arrangerer vi jævnligt fredags øl over et godt brætspil. Om stillingen I stillingen kommer du tæt på ledelsen og hjælper med at holde styr på løn, drift og systemer. Du er blandt andet med til at: udarbejde budgetter for løn- og driftsudgifter for en eller flere af styrelsens divisioner og holde løbende kontakt med ansvarlige samarbejdspartnere bidrage til at lave lønprognoser og ledelsesinformation, så ledelsen kan handle i tide bidrage til at forbedre arbejdsgange og udvikle nye processer på tværs af styrelsen vejlede kolleger i økonomifaglige spørgsmål arbejde proaktivt med den økonomiske registreringsramme og struktur, så den er enkel, og afspejler de opgaver, der løses i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, bliver udfordret på dine kompetencer og får et ansvar, der passer til dig. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion gennem en mentorordning og forskellige introduktionspakker ved ansættelsens start. Om dig Du har sandsynligvis en relevant uddannelse og gerne erfaring med økonomi eller administration en akademisk (cand.polit., cand.oecon. eller cand.scient.pol.), en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse. Du arbejder struktureret, er nysgerrig og har let ved at skabe relationer til forskellige kolleger. Det vigtigste er, at du har interesse for økonomi og er fortrolig med Excel. Har du erfaring med SAP eller kendskab til styrelsens arbejdsgange, er det en fordel, men ikke et krav. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i stillingen. Ansættelsesvilkår Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Har du en anden baggrund, bliver du ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring kan der forhandles tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Ballerup. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende chef Signe Berner Dyrberg på mobil 2179 4122. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på mobil 2926 3785 eller på mail pkom-rku@mil.dk . Ansøgningsfristen er den 25. november 2026. Vi afholder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Ansættelsestidspunktet er 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for Forsvarets og Beredskabets materiel, IT og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt - i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores IT-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere - civile og militære - fordelt ud over hele Kongeriget.