Kirketjener søges til Hobro Kirke
HOBRO KIRKE
- 9500 Hobro
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 2. dec.
Kirketjener søges til Hobro Kirke Ønsker du et meningsfuldt arbejde med mennesker, kirke liv og mange varierede opgaver i hverdagen? Så har du nu mulighed for at blive en del af medarbejderstaben ved Hobro Kirke. Hobro Menighedsråd søger en kirketjener med forventet tiltrædelse den 1. februar 2027. Som kirketjener bliver du en vigtig del af kirkens daglige liv og aktiviteter. Du kommer til at indgå i et engageret arbejdsfællesskab bestående af 2 kirketjenere, 1 kirketjenervikar, 2 kordegne, 2 organister, 1 regnskabsmedarbejder og 3 præster samt korister, 1 kirkegårdsleder, 4 gartnere og frivillige ved Hobro Kirke. Det daglige arbejde ledes af menighedsrådet personaleansvarlige. Stillingen er på 37 timer ugentligt , og der må forventes arbejde både i weekender og på enkelte aftener samt helligdage. Om Hobro Kirke Hobro-Skjellerup Pastorat har ca. 8.250 medlemmer af Folkekirken, heraf omkring 7.980 medlemmer i Hobro. Kirken danner ramme om et aktivt kirkeliv med mange gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, arrangementer og menighedsaktiviteter. Arbejdet foregår primært ved Hobro Kirke, Hobro Søndre Kapel, Hobro Kirkecenter samt øvrige tilknyttede lokaler. Dine arbejdsopgaver Som kirketjener vil dine opgaver blandt andet være: Praktisk kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger Klargøring af kirke, kapel og øvrige lokaler til aktiviteter og arrangementer Opdækning, praktisk hjælp og oprydning i forbindelse med møder og arrangementer Rengøring samt løbende tilsyn med bygninger, udendørs arealer og inventar Indkøb af madvarer og forbrugsartikler Pedellignende opgaver og praktisk vedligeholdelse Vi søger en kollega, der er imødekommende, serviceminded og trives i mødet med mange forskellige mennesker har empati og kan møde mennesker i både glædens og sorgens stunder er fleksibel og bidrager positivt til samarbejdet med kolleger, præster og menighedsråd kan arbejde selvstændigt og skabe struktur i en hverdag med mange forskellige opgaver har almindelige IT-kundskaber og kan anvende digitale værktøjer i det daglige arbejde Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kirkeministeriet og de relevante faglige organisationer. Overenskomst og organisationsaftaler kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald foretages en klassificering af stillingen. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers kirketjeneruddannelse gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Årsløn baseret på en fuldtidsstilling : 324.667,02 kr. – 408.841,08 kr. (Nutidskroner) afhængig af kvalifikationer og erfaring. Herudover ydes: OK18-tillæg på 1.400,52 kr. årligt Rådighedstillæg på 33.230,62 kr. årligt Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hobro Menighedsråds personaleansvarlig, Marianne Stensgaard Jørgensen, på telefon 30 70 84 70. Ansøgning Ansøgningsfristen er den 2. december 2026 kl. 08.00. Ansøgning sendes til: 8198fortrolig@sogn.dk Samtaler afholdes i december. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen til et levende og aktivt kirke liv i Hobro.
Lignende stillinger
Se alle jobsKirketjener
Nørre Snede - Hampen sogne • 8766 Nørre Snede
- Frist 15. nov.
Slået op 2. nov.Se stillingenKirketjener (fuldtid)
BRØNDBY STRAND MENIGHEDSRÅD • 2660 Brøndby Strand
- Frist 25. nov.
6 dage sidenSe stillingenKirketjener i Randers
Sct Peders Sogn, Randers • 8900 Randers C
- Frist 18. nov.
Slået op 18. okt.Se stillingenKirketjener ved Christianskirken
Christians Sogn • 6400 Sønderborg
- Frist 30. nov.
Slået op 30. okt.Se stillingen