Jurist
DanPilot Svendborg
- 5700 Svendborg kommune
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 26. nov.
Vil du arbejde med jura tæt på kerneforretningen i en samfundskritisk maritim virksomhed og være med til at omsætte regulatoriske krav til løsninger, der fungerer i praksis? DanPilot søger en jurist til vores sekretariat. Sekretariatet er bindeleddet, som får både strategiske beslutninger og hverdagen til at spille. Foruden sekretariatschefen består sekretariatet af to jurister, tre sekretariatsmedarbejdere, en Health, Safety, Environment & Compliance (HSEQ) manager, en sekretær, en studentermedhjælper og en husassistent. Helt kort om stillingen Du får en bred juridisk rolle med særligt fokus på regulering af vores kerneforretning, maritime og sikkerhedsmæssige problemstillinger samt den stigende regulering inden for blandt andet cybersikkerhed og kunstig intelligens. Med den nye stilling ønsker vi særligt at styrke den juridiske understøttelse af vores kerneforretning og af områder, hvor reguleringen udvikler sig hurtigt. Du bliver samtidig en del af sekretariatets samlede juridiske funktion og kommer derfor også til at arbejde med kontrakter, udbud og en række andre juridiske og tværgående problemstillinger. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem jura, maritim drift, sikkerhed og teknologi, og du får en stor kontaktflade til både ledelse og kolleger på tværs af organisationen. Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med blandt andet vores HSEQ manager og IT-funktioner og med kolleger i den operative del af DanPilot. Du refererer til sekretariatschefen og får arbejdssted på DanPilots hovedkontor i Svendborg. Dine primære arbejdsopgaver Din opgave bliver først og fremmest at være juridisk rådgiver for direktionen og ledelsen og hjælpe med at omsætte komplekse krav til løsninger, der både er juridisk holdbare og praktisk anvendelige. Du vil blandt andet komme til at: rådgive om reguleringen af DanPilots kerneforretning og maritime og søretlige problemstillinger yde juridisk sparring om HSEQ og regulatoriske krav med betydning for den operative drift følge ny lovgivning og vurdere, hvad den betyder for DanPilot rådgive IT og organisationen om blandt andet NIS2, cybersikkerhed, AI og anden teknologi- og digitaliseringsregulering bistå med kontrakter, udbud og øvrig kommerciel juridisk rådgivning udarbejde juridiske vurderinger, notater, retningslinjer og beslutningsoplæg bidrage til implementeringen af ny regulering, herunder i interne politikker, processer og procedurer sparre med kolleger og ledelse om juridiske og regulatoriske problemstillinger på tværs af organisationen. Hvem er du? Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i ny og kompleks regulering og omsætte den til klar og anvendelig rådgivning. Du behøver derfor ikke allerede at være specialist på alle de områder, du kommer til at arbejde med. Vi forestiller os, at du: er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har lyst til en bred rolle, hvor du arbejder tæt på både forretningen og den daglige drift har en stærk juridisk metodetilgang og kan sætte dig hurtigt ind i nye retsområder interesserer dig for regulering og for samspillet mellem jura og den praktiske virkelighed kan håndtere komplekse problemstillinger og formidle dem enkelt og præcist – ofte med kort aftræk arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk er pragmatisk og løsningsorienteret uden at gå på kompromis med den juridiske kvalitet trives med en stor kontaktflade og samarbejde med både juridiske og ikke-juridiske fagligheder har lyst til at tage ansvar for egne områder og samtidig indgå i et tæt fagligt samarbejde med sekretariatets øvrige jurister. Det er en fordel, hvis du har erfaring med: regulatorisk rådgivning eller compliance søret, transportret eller anden regulering af maritime eller sikkerhedskritiske områder HSEQ, sikkerhedsregulering og/eller myndighedskrav NIS2, cybersikkerhed, AI eller anden IT- og teknologiregulering kontrakter og kommerciel rådgivning offentlige udbud. Vi forventer ikke, at du kan det hele. Vi lægger større vægt på din personlighed, din juridiske grundprofil og evnen til at sætte dig ind i nye områder end på, at du allerede er specialist på alle områder. Derfor skal du søge stillingen DanPilot er en landsdækkende lodsvirksomhed, der sikrer sikker sejlads i danske farvande. Vores kerneopgave er at levere pålidelig og professionel lodsning, som bidrager til at beskytte det danske havmiljø. Hos os får du mulighed for at arbejde med juridiske problemstillinger, hvor løsningen ofte skal findes i samspillet mellem lovgivning, sikkerhed, teknologi og den operative virkelighed. Du bliver en del af et sekretariat med stor kontaktflade til organisationen og tæt samarbejde med ledelsen. Vi sparrer om opgaverne og hjælper hinanden, samtidig med at du får betydelig selvstændighed og mulighed for at præge dit eget arbejdsområde. Vi tilbyder: en bred juridisk stilling med mulighed for at opbygge et selvstændigt fagligt ansvarsområde juridiske problemstillinger tæt på en samfundsvigtig kerneforretning mulighed for at arbejde med nogle af de regulatoriske områder, der udvikler sig mest i disse år tæt samarbejde med organisationens specialister, ledere og øvrige jurister stor selvstændighed og faglige udviklingsmuligheder en uformel arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed vægtes højt. Ansættelse og proces: Ansættelse sker på relevante overenskomstmæssige vilkår afhængigt af uddannelsesmæssig baggrund og kvalifikationer. Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er 26. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i december med henblik på tiltrædelse pr. 1. februar 2027. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Rasmus Frost på raf@danpilot.dk eller 24 27 21 73.
Lignende stillinger
Se alle jobsJurist til pensionsbeskatning
Skatteforvaltningen, Fredericia • 7000 Fredericia
- Frist 18. nov.
6 dage sidenSe stillingenJurist til Familiekontor
Familieretshuset, Afdeling Ringsted • 4100 Ringsted
- Frist 10. nov.
Slået op 27. okt.Se stillingenJurist til Familiedannelse - Adoptionsområdet
Familieretshuset, Afdeling Ringkøbing • 6950 Ringkøbing
- Frist 10. nov.
Slået op 22. okt.Se stillingen