Ingeniør / teknisk medarbejder til Kapacitetscenter Space
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
- 2750 Ballerup
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 30. nov.
Er du motiveret af at anvende dine tekniske færdigheder til gavn for Forsvaret? Og er du nysgerrig på samspillet mellem rumdomænet og Forsvaret? Søger du en stilling med betydeligt ansvar i en engageret organisation? Så læs med her. Om os Vi udgør et team bestående af syv dedikerede medarbejdere, hver med sit eget specialistområde. Sammen bidrager vi til udviklingen af SPACE som operativt domæne i Forsvaret. Vi faciliterer indkøb af nye materielsystemer, lægger grundlaget for løbende systemdrift, implementerer materielmodifikationer og har ansvaret for systemafvikling – en proces, hvor vi følger materielansvaret inden for alle aspekter af det danske forsvar, på alle leder og kanter. SPACE er et nyt operativt domæne i forhold til de traditionelle land-, maritim- og luft- samt cyberdomæner. SPACE anvendes af alle øvrige domæner og er således tværgående. Derfor har vi en stor berøringsflade både internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), samt med eksterne leverandører og interne kunder. Vi opererer i en spændende hverdag inden for et engageret miljø, hvor faglig ekspertise, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har betydelig frihed til selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner. Om stillingen Vi søger en medarbejder til en teknisk stilling inden for Position, Navigation, Timing – PNT. Her kommer du til at arbejde med de mange tekniske løsninger som Forsvaret bruger til navigation og tidssynkronisering på kamppladsen. Det er bl.a. militære GNSS-systemer, anti-jamming antenner, tidsservere og alternative PNT-løsninger. På sigt vil du blive teknisk ekspert på nogle af vores materielsystemer. Du vil blive ansvarlig for indkøb, drift, vedligeholdelse og bortskaffelse af systemerne. Da vi leverer løsninger til hele Forsvaret, vil du få en bred snitflade med organisationen og skulle rådgive mange forskelligartede projekter om, hvordan vores materiel kan opfylde de operative behov. Dine opgaver kommer til at inkludere: Teknisk rådgivning omkring integration, implementering og drift af dit materiel. Udarbejdelse af teknisk dokumentation om brug, drift og vedligehold af materiellet. Løbende kontakt med både leverandører, brugere og værkstedspersonale om f.eks. fejlfinding, opdateringer og udvikling af nye features. Design af subsystemer og kravspecificering. For eksempel signal/strøm diagrammer, interface-control dokumenter. Gennemførsel af anskaffelser og indgåelse af rammeaftaler og kontrakter for materiel indenfor dit fagområde. Planlægning og gennemførsel af tests af både eksisterende og nyt materiel. Løbende opfølgning på materiellets driftsstatus og udnyttelsesgrad. Deltagelse i relevante faglige grupper og aktiviteter i både EU, NATO og i bilateralt regi, herunder samarbejde med industrien i både ind- og udland. Du kan forvente rejser til ind- og udland af 2-5 dages varighed, 3-6 gange om året og derudover en håndfuld endagsture til Forsvarets etablissementer i Danmark. Om dig Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. inden for ingeniørfaget eller en anden teknisk uddannelse. Du behøver ikke at være ekspert for at søge en stilling hos os – men vi forventer, at du har lyst til at blive ekspert. Vi er klar på at tilbyde relevant efteruddannelse. Derudover er det vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og struktureret. Du skal proaktivt kunne opsøge information og arbejdsopgaver for at imødegå fremtidige problemer. Du skal kunne prioritere mellem, og holde styr på mange forskelligartede arbejdsopgaver. Du skal trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi forventer at dine dansk- og engelskfærdigheder er gode, både mundtligt og skriftligt. Det er en fordel hvis du har viden og kompetencer indenfor et eller flere (men ikke nødvendigvis alle) af disse fagområder: Rumteknologi Netværksteknologi Systems engineering Elektronik Signalbehandling Projektledelse Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Ballerup. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Inger Schow på telefon 4041 6838. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535. Ansøgningsfristen er den 30. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt herefter. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.
Lignende stillinger
Se alle jobsRådgivende ingeniørfirma søger HVAC-ingeniør
INGENIØRFIRMAET J&P A/S • 4300 Holbæk
- Frist 29. nov.
Slået op 30. okt.Se stillingenStærkstrømsingeniør til rådgivende ingeniørfirma
INGENIØRFIRMAET J&P A/S • 4300 Holbæk
- Frist 29. nov.
Slået op 30. okt.Se stillingenSalgsingeniør (Konstruktionsingeniør)
ERHR Rekruttering • 8000 Aarhus C
- Frist 30. nov.
Slået op 5. okt.Se stillingenBrandrådgiver - INGENIØR´NE
Vester-BIZZ ApS • 6700 Esbjerg
- Frist 23. nov.
Slået op 28. sep.Se stillingen