Spring til indhold
Ny i dag

Greve Kommunes Tandpleje søger klinikassistent til vores tandregulering

Greve Kommunes Tandpleje – Hedely Tandpleje

  • 2670 Greve
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 18. nov.
Lidt om os Vores tandregulering er en integreret del af Greve Kommunes Tandpleje. Vi arbejder tæt sammen for at styrke tandsundheden for ca. 14.000 børn og unge. Vi er 38 medarbejdere, heraf 20 klinikassistenter, fordelt på vores cariesafdeling og vores tandregulering. Hele tandplejen holder til i et lyst og moderne klinikhus bl.a. med 5 næsten ens indrettede ortoklinikker. Vores tandregulering består af et erfarent team med 2 specialtandlæger, 2 tandplejere og 6 klinikassistenter. Vi arbejder med en høj grad af uddelegering og selvstændigt klinisk arbejder under supervision og løbende faglig oplæring/efteruddannelse og sparring. Hos os lægger vi vægt på faglighed, godt samarbejde og på at skabe trygge positive oplevelser for vores patienter. Samtidig arbejder vi aktivt med trivsel og et godt arbejdsmiljø. Vi har et stærkt sammenhold i orto-teamet og gør meget ud af at hjælpe hinanden i en travl hverdag. Der er altid plads til hygge og godt humør i vores team. Vi anvender journalsystemet SolteqTand/ConfirmaTand samt røntgenprogrammet Romexis. Til scanninger på klinikken anvender vi TRIOS 5 scanner. Det vil selvfølgelig være en fordel, hvis du kender til disse systemer. Om dig Vi forestiller os, at du: Har erfaring med ortodonti eller ønske om at arbejde med området Har lyst til at arbejde både som behandlende klinikassistent og som assisterende klinikassistent Arbejder kvalitetsbevidst og samvittighedsfuldt At du har interesse i ortodonti og i udvikling inden for faget Bidrager med en positiv tilgang og godt humør. Kunne det være noget for dig? Vi håber, at du vil søge stillingen. Der er tale om en fuldtidsstilling, men deltid er også muligt. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du foretrækker. Det er ikke afgørende for os, at du har mange års erfaring med ortodonti. Vi vil også gerne høre fra dig, hvis du slet ikke har erfaring med ortodonti, men blot ønsker at arbejde med dette fagområde. Som udgangspunkt er der tale om en stilling, hvor du kun skal løse opgaver på klinikken. Men måske har du erfaring med administration inden for ortodonti. Skriv det gerne i din ansøgning. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte overtandlæge Marie Korsholm tlf. 43 97 91 91/ mail mkh@greve.dk eller orto tandplejer Mette Hulvej Andersen tlf. 43 97 33 33/mail mhua@greve.dk Løn- og ansættelsesvilkår Du skal være uddannet klinikassistent. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest i overensstemmelse med gældende regler for ansættelse i Greve Kommune Din ansøgning Send din ansøgning og vedhæftede relevante bilag via linket i annoncen senest den 18.11.2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 25.11.2026, hvor du skal forberede dig på, at samtaler afholdes mellem kl. 8.00-15.00 her i Tandplejen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Se alle jobs