Vil du være en del af en ung kvindes aktive hverdag i Vedbæk?
DUOS A/S
- 2950 Vedbæk
- Deltid
- Ansøgningsfrist 8. dec.
Vil du være med til at give en livsglad og viljestærk 17-årig mulighed for at nyde ungdomslivet med shopping, koncerter og gode oplevelser? Vi søger tre faste handicaphjælpere, der har lyst til at blive en del af hendes hverdag. Om opgaven Den unge kvinde er 17 år og bor i Trørød sammen med sin mor, lillebror og familiens tre katte. Hun er livsglad, kreativ og viljestærk og ved, hvad hun vil. Hun går på en ungdomsuddannelse og ønsker at have et aktivt ungdomsliv med alt, hvad det indebærer – fra shopping og ture med veninderne til kreative aktiviteter og koncerter. Hun har muskelsvind (SMA type 2) og bruger el-kørestol. Hun har brug for hjælp til de praktiske og personlige opgaver i hverdagen, men det er vigtigt for hende at have plads til at være sig selv og træffe sine egne valg. Som handicaphjælper bliver din opgave at støtte hende i at leve det ungdomsliv, hun ønsker. Nogle dage skal du ledsage hende på ture, til koncerter eller andre aktiviteter, mens andre dage foregår hjemme hos familien. Du hjælper også med personlig pleje, herunder bad og toiletbesøg, samt praktiske opgaver som oprydning og rengøring af hendes områder. I hverdagen benytter hun forskellige hjælpemidler, herunder lift, el-kørestol og handicapbil. Der kan også være behov for ledsagelse i forbindelse med familiebesøg, weekendture og ferier. Du bliver en del af en familie, hvor humor, rummelighed og godt humør fylder meget. Samtidig er det vigtigt, at du har forståelse for balancen mellem at være en naturlig del af hjemmet og give den unge kvinde og familien plads til deres privatliv. Tidligere hjælpere fortæller Familien har delt nogle ord fra tidligere hjælpere, som beskriver deres oplevelse af arbejdet: "Jeg har været helt utrolig glad og taknemmelig for min tid som hjælper! Arbejdsdage har aldrig været kedelige hos denne skønne familie, der er fyldt med godt humør! Ikke nok med at hjælpe og drage omsorg, fik jeg også lov til at komme helt tæt på og være en del af den dejligste lille familie – fyldt med rummelighed, humor og kærlighed!" – AA En anden tidligere hjælper fortæller: "At arbejde privat i borgers eget hjem er noget helt særligt. Muligheden for at kunne arbejde med et ungt menneske lader både hende og mig vokse med opgaven. Man bliver mødt af den kærligste familie, hvor der altid er plads til glæde og latter." – ML Om dig Du behøver ikke have en bestemt uddannelse for at blive handicaphjælper. Det vigtigste er, at du har empati, god situationsfornemmelse og lyst til at indgå i den unge kvindes hverdag på hendes præmisser. Du forstår, hvornår du skal være aktiv og tage initiativ, og hvornår du skal træde i baggrunden, så hun får plads til at være sig selv. Du kan være nærværende og engageret uden at fylde for meget, og du respekterer hendes ønsker og selvstændighed. Du er stabil, fleksibel og ansvarsbevidst og trives med en hverdag, hvor opgaverne kan variere. Du har lyst til både at tage med på oplevelser og hjælpe med de praktiske og personlige opgaver i hjemmet. Det er et krav, at du har kørekort, da hendes handicapbil benyttes i forbindelse med aktiviteter og ture ud af hjemmet. Du skal desuden kunne opholde dig i et hjem med tre katte. Arbejdstid Vi søger tre fastansatte medarbejdere til et hjælperteam med samlet 160 timer om måneden. Timerne fordeles mellem medarbejderne. Vagterne ligger inden for følgende tidsrum: Tirsdag kl. 14.00–20.00 Onsdag kl. 14.00–20.00 Torsdag kl. 14.00–20.00 Fredag kl. 14.00–22.00 Lørdag kl. 14.00–22.00 Hver anden søndag kl. 14.00–20.00 Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk Job ID: 189822
Lignende stillinger
Se alle jobsSocial- og sundhedsassistent med lyst til faglige udfordringer og indflydelse søges til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Hirtshals
Region Nordjylland • 9850 Hirtshals
- Frist 18. nov.
Ny i dagSe stillingenRengøringsassistent til vores kunde i Kvistgård – fast fuldtidsstilling i dagtimerne på hverdage
Compass Group Danmark A/S • 3490 Kvistgård
- Frist 3. nov.
Ny i dagSe stillingenLægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling, AFP, AUH
Region Midtjylland • 8200 Aarhus N
- Frist 1. nov.
Ny i dagSe stillingenPædagog søges til specialgruppen Trapezerne i Børnehuset Edison
Herlev Kommune • 2730 Herlev
- Frist 8. nov.
Ny i dagSe stillingen