Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Chefkonsulent til Ledelsessekretariatet i FynBus

Fynbus

  • 5000 Odense C
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 1. nov.
Vil du arbejde tæt på ledelsen i en organisation, der binder Fyn og Langeland sammen? Har du et skarpt analytisk blik og evnen til at skabe struktur og udvikling på tværs af en organisation? Så er du måske vores nye chefkonsulent i Ledelsessekretariatet hos FynBus. Om jobbet Som chefkonsulent i Ledelsessekretariatet får du en central rolle i at understøtte FynBus’ ledelse i det daglige arbejde . Du fungerer som en sparringspartner for ledelsen og koordinerer vigtige indsatser på tværs af organisationen. Stillingen indebærer både strategiske udviklingsopgaver og den løbende driftsunderstøttelse af ledelsen. Dine opgaver vil bl.a. omfatte: Tæt samarbejde med og bistand til ledelsen i FynBus – herunder planlægning, opgavekoordinering og opfølgning på tværgående indsatser i organisationen. Du hjælper med at prioritere opgaver og sikrer fremdrift i strategiske sager til ledelsen. Koordinering og ledelse af udviklingsprojekter og procesforbedringer – fra planlægning og procesdesign til gennemførsel og evaluering. Du deltager projekter og driver initiativer, der skal optimere vores arbejdsgange og effektivisere driften. Udarbejdelse og kvalitetssikring af beslutningsoplæg – du forbereder mødemateriale, notater og indstillinger til ledelse og bestyrelse Om dig Vi søger en analytisk og systematisk chefkonsulent , som trives i en alsidig rolle tæt på beslutningerne. Du kommer til at håndtere mange forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og prioritere dine opgaver , også når tempoet er højt. Vi forestiller os, at du: Har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse – fx cand.scient.pol., cand.oecon. eller tilsvarende, der giver dig en solid faglig ballast. Har flere års erfaring fra offentlig forvaltning , gerne fra en politisk styret organisation, og erfaring med ledelsesbetjening på administrativt eller politisk niveau. Har stærke analytiske evner og arbejder struktureret – du formår at dykke ned i komplekse problemstillinger og udarbejde klare anbefalinger samtidig med at du holder fokus på både detaljen og helheden. Er proces- og udviklingsorienteret – du kan bistå organisationen med at implementere strategiske beslutninger, følge op på strategiske mål, og har gennemslagskraft og er handlekraftig i forhold til at omsætte strategi til handling. Er en stærk kommunikatør – du formidler komplekse budskaber klart og præcist på skrift og i tale til både kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Er samarbejdsorienteret og initiativrig – du kan arbejde selvstændigt, kan skabe følgeskab og er opmærksom på, at indflydelse skabes gennem gode relationer. Om FynBus Ledelsessekretariatet er centralt placeret i organisationen og består af en lille, dynamisk enhed med to (snart tre) medarbejdere og en sekretariatsleder , der tilsammen servicerer FynBus’ bestyrelse samt chef- og ledergruppen . Vi har en bred samarbejdsflade på tværs af FynBus’ afdelinger og fungerer som bindeled mellem strategiske beslutninger og daglig drift . Vi tilbyder Du bliver en del af en engageret arbejdsplads med et klart samfundsmæssigt formål – grøn og tilgængelig kollektiv trafik . Arbejdet i Ledelsessekretariatet er afvekslende og meningsfuldt , tæt på de centrale beslutninger i FynBus. Vi har en uformel kultur med højt til loftet , hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på humor og videndeling i hverdagen. Derudover får du: Ansættelse på fuld tid (37 timer) med flekstid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen efter aftale. Gode personaleforhold med bl.a. kantineordning og løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner. Lønnen udgør 53.925 kr. plus 21% pension pr. måned. Spørgsmål og ansøgning Har du spørgsmål til os i forbindelse med stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Dennis Mølgaard på tlf. 30902525. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag den 1. november 2026 . Vi forventer at afholde samtaler den 11. og 17. november.
Se alle jobs