Spring til indhold
rekrut.dk
I går

Vil du ægte gøre en forskel? Bliv social- og sundhedsassistentelev i Vallensbæk Kommune med en ”god” løn under hele din uddannelse

Vallensbæk Kommune

  • 2665 Vallensbæk
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 1. nov.
Drømmer du om en uddannelse, hvor du arbejder med mennesker, får ansvar og kan mærke, at det du gør, betyder noget? Så er social- og sundhedsassistentuddannelsen måske lige noget for dig! Vi søger social- og sundhedsassistentelever med opstart i januar 2027, og vi leder efter dig, der har lyst til at lære, udvikle dig og gøre en forskel for andre mennesker. Du behøver ikke kunne det hele fra starten - det jo netop derfor, du skal være elev. Det vigtigste for os er, at du har lyst til mennesker, er nysgerrig og klar på at lære. En uddannelse, hvor du gør en forskel Som social- og sundhedsassistentelev får du en hverdag med både faglighed, ansvar, relationer og masser af læring . Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring, så det, du lærer på skolen, får du mulighed for at prøve af i virkeligheden. Og ja, du får løn under hele uddannelsen – en ”god” løn. Skoleundervisningen foregår på SOSU H i hovedstadsområdet. I løbet af uddannelsen kommer du rundt i forskellige dele af sundheds- og omsorgsområdet, blandt andet: hjemmeplejen plejecentre hospital psykiatrien Det betyder, at du får mulighed for at opleve forskellige arbejdspladser og finde ud af, hvad der interesserer dig mest. Hvad laver en social- og sundhedsassistent egentlig? Som social- og sundhedsassistent er du tæt på mennesker og får en vigtig rolle i deres hverdag. Du lærer blandt andet at arbejde med grundlæggende sygepleje, medicin, rehabilitering, observation og sundhedsfaglige indsatser , og du bliver en vigtig del af samarbejdet omkring borgeren eller patienten. Når du er færdiguddannet, bliver du autoriseret sundhedsperson , og der er rigtig gode muligheder for både job, specialisering og videreuddannelse. Kort sagt: Du får en uddannelse med mening og masser af muligheder bagefter. Hovedforløbet varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger – med mulighed for godskrivning alt efter hvad du kommer med af kompetencer. Hvorfor vælge Vallensbæk Kommune? Fordi en god elevtid handler om meget mere end bare at komme igennem uddannelsen. Hos os er du ikke bare "eleven". Du er en del af arbejdspladsen og fællesskabet. Vi ved godt, at man som elev skal lære, spørge, prøve sig frem og nogle gange lave fejl. Derfor sørger vi for, at du får vejledning og støtte undervejs. Som elev hos os får du blandt andet: dygtige og engagerede oplæringsvejledere plads til at stille spørgsmål, også dem du måske synes er "dumme" mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt kolleger, som hjælper dig godt på vej erfaring fra forskellige områder inden for sundhed og omsorg en uddannelse med gode karrieremuligheder for din fremtid Vi vil gerne skabe et trygt og lærerigt uddannelsesforløb , hvor du bliver udfordret i det tempo, der passer til din udvikling. Vores mål er selvfølgelig, at du består din uddannelse, men mindst lige så vigtigt er det, at du ender med at stå stærkt og sikkert som nyuddannet social- og sundhedsassistent. Måske er det dig, vi leder efter? Vi leder ikke efter den perfekte elev. Vi leder efter den motiverede elev. Det er derfor vigtigt for os, at du: har lyst til at arbejde med mennesker møder andre med respekt og nysgerrighed tør tage ansvar og initiativ har lyst til at lære nyt er åben for feedback og vejledning kan være en del af et fællesskab og samarbejde med andre har lyst til at udvikle dig både menneskeligt og fagligt Og bare rolig. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det skal vi nok lære dig undervejs. Adgangskrav For at starte på hovedforløbet til social- og sundhedsassistent skal du have bestået Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsassistentuddannelsen . Vallensbæk Kommune tilbyder vi dig også løn undr Grundforløbet. Uddannelsens længde kan variere afhængigt af blandt andet din alder, tidligere uddannelse og erhvervserfaring. Du kan læse mere om uddannelsen, adgangskrav, godskrivning og varighed på SOSU H's hjemmeside. Uddannelsen er tilrettelagt med 37 timer om ugen. I dine oplæringsperioder vil du overvejende have dagvagter og weekendvagter. Der vil også forekomme aftenvagter i nogle af oplæringerne - det er en del af hverdagen inden for sundheds- og omsorgsområdet. Du får selvfølgelig løn under uddannelsen Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Elevløn som social- og sundhedsassistentelev: Under 25 år 15.740 kr. pr. måned Er du over 25 år kan du søge om voksenelevløn, som udgør ca. 26.294 kr. pr. måned. Er du blevet nysgerrig? Så håber vi, at du har lyst til at sende en ansøgning vores vej. Fortæl os gerne lidt om dig selv, hvorfor du gerne vil være social- og sundhedsassistent, og hvad der motiverer dig til at arbejde med mennesker. Har du spørgsmål, eller er der noget, du er i tvivl om, så er du meget velkommen til at kontakte: Uddannelseskonsulent Heidi Stenberg på tlf. 24 88 09 09 Ansøgningsfrist: 1. november 2026 Vi glæder os til at høre fra dig - og hvem ved? Måske er Vallensbæk Kommune stedet, hvor dit arbejdsliv inden for sundhed og omsorg begynder. Straffeattest Ansættelse i Vallensbæk Kommune er betinget af, at kommunen kan godkende din straffeattest. I Vallensbæk Kommune har vi røgfri arbejdstid for at understøtte målsætningen om en røgfri generation 2030. Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.