Vi søger ungarbejdere til daginstitution Tryllestien (14-17 år)
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
- 2650 Hvidovre
- Deltid
- Ansøgningsfrist 26. okt.
Kan du lide at være sammen med børn, skabe gode grin og hjælpe til, hvor der er brug for det? Så er et fritidsjob i vores børnehus måske noget for dig. Vi søger ungarbejdere, der har lyst til både at være en del af børnenes hverdag og hjælpe med praktiske opgaver i huset. Om Jobbet: Hos Tryllestien er vi et børnehus fordelt på to huse, som ligger lige ved siden af hinanden. Selvom vi er fordelt på to huse, er vi ét fælles hold, og vi håber, at du har lyst til at blive en del af det. Foruden de praktiske opgaver, som er beskrevet nedenfor, vil din arbejdsdag bestå af at være sammen med børnene. Dagen kan blandt andet byde på leg, højtlæsning, spil, puslespil og andre sjove aktiviteter. Dine praktiske arbejdsopgaver vil bestå af: Spise eftermiddagsmad med børnene Ordne praktisk arbejde som at rydde stuen op efter måltidet Feje og tørre borde af efter måltidet og efterfølgende sætte kopper og service i opvaskemaskinen. Lægge vasketøj sammen (f.eks. viskestykker og hagesmække) Vi tilbyder dig: Mulighed for at få erfaring med arbejdet i en vuggestue og børnehave God oplæring og vejledning i dine opgaver Et godt arbejdsmiljø Praktisk information: Arbejdstid: Eftermiddage, f.eks. mellem kl. 14.00 og 15.45 eller efter aftale, så det passer med din skole Ansættelsesvilkår: Du får løn for de timer, du arbejder. Hvis du er fyldt 15 år, indhenter vi straffeattest Aflønning mv. sker i henhold til Aftale for unge under 18 år i inspirationsansættelse i kommuner mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FOA Stillingen er tidsbegrænset til den 23. december 2026 Ansættelse Ansøgningsfrist: 26. oktober Samtaler forventes afholdes: 28. oktober Opstart: 1. november eller hurtigst muligt Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller lyst til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte daglig leder Heidi Herrun på run@hvidovre.dk eller på tlf. 36490051. Du kan også læse mere om vores dejlige institution her: Tryllestien Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest og med dit samtykke reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.