Ungebehandler søges til Rusmiddelcenter Holbæk
Holbæk Kommune
- 4300 Holbæk
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 11. nov.
Du har nu mulighed for at blive en del af vores ungebehandlerteam med ansættelse pr. 1 januar 2027. Du vil komme til at indgå i et team af i alt 4 ungebehandlere, der udgør et selvkørende team, hvor du har mulighed for stor grad af selvtilrettelæggelse i dit arbejde. Ungebehandlingen tilbyder gratis rådgivning, vejledning og rusmiddelbehandling til unge mellem 13 og 30 år med alkohol- og/eller stofforbrug/overforbrug efter Serviceloven §101 og Sundhedsloven §141. Vi arbejder ud fra MOVE- og MOVE+-metoderne. MOVE er et struktureret behandlingsforløb indenfor kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtale. Ungebehandlingen er placeret på Kasernevej 6 i Holbæk by, og udgør en del af Rusmiddelcenter Holbæk. I vores center hjælper vi hinanden, og selvom vi har hver vores opgaver, så tilstræber vi fælles opgaveløsning, når det er påkrævet. Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen med en lang dag enten mandag eller torsdag kl. 8-18. Vi har lukket weekend og helligdage. På vores arbejdsplads: Arbejdet i Ungebehandlingen består af individuelle samtaler, administrative opgaver samt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt afhængigt af den unges situation. Vi vægter at deltage i projekter og udviklingstiltag, som gavner indsatsen for vores unge. Vi prioriterer faglig sparring og kollegialt ligeværd. Vi får løbende supervision og der er mulighed for efteruddannelse, kurser og lign. Vi forventer, at: Du har en social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse gerne med en overbygning indenfor systemisk eller kognitiv terapi, MI eller lignende terapeutiske retninger Du har erfaring med terapeutisk arbejde og gerne erfaring med sårbare grupper Du ser den skriftlige dokumentation som en naturlig del af arbejdet og har interesse for at holde dig fagligt orienteret indenfor vores arbejdsfelt Du er afklaret med egne grænser og kan rumme de sårbare unge ud fra en nysgerrig og tillidsvækkende tilgang Øvrige oplysninger: Stillingen er omfattet af lokal løn og aftales med din forhandlingsberettigede organisation ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer. Der er ansøgningsfrist den 11. november 2026. Kørekort påkrævet. Der indhentes børne- og straffeattest. Hvis du kommer i betragtning til ansættelsessamtale, kan du forvente at høre fra os senest den 13. november 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes den 17. november 2026 og afhængigt af ansøgerfelt muligvis en anden samtale. Har du brug for at vide mere, inden du søger, kan du kontakte Ungebehandler Anja Hansen på tlf. 7236 3082. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt. I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering. Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på. Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .