Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Uddannet socialpædagog som vil gøre en forskel på Amager Fælled Ungehjem

Københavns Kommune

  • 2400 København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 6. nov.
Vil du være med til at skabe udvikling, håb og trygge rammer for udsatte og sårbare unge? Amager Fælled Ungehjem søger en uddannet socialpædagog, som vil gøre en forskel for unge, og som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team. Om os Amager Fælled Ungehjem ligger lige ved siden af Amager Fælled Skole, der er bus og metro næsten lige til døren. Der bor 10 unge med forskellige udfordringer. Vi arbejder med individuelle anbringelser, hvor den enkelte unges behov, ressourcer, livshistorie og udviklingsmuligheder er udgangspunktet for den socialpædagogiske indsats. Vi tror på, at ingen unge er ens, og derfor tilrettelægger vi vores støtte med blik for den enkelte unges særlige behov, ønsker og forudsætninger. Siden 2020 har vi arbejdet metodisk traumebevidst og bruger det som forståelsesramme til at forstå den unge og tilrettelægge den pædagogiske indsats. Vores mål er at skabe trygge, stabile og udviklende rammer, hvor den unge oplever sig set, hørt og mødt som et helt menneske. Derfor forsøger vi også at inddrage den unge så meget så muligt omkring sin egen 'sag' og hvad der er vigtigt for den unge. En vigtig del af vores arbejde er brobygning til familie og netværk. Vi ser familie og netværk som betydningsfulde relationer, der kan være en vigtig ressource både under anbringelsen og i den unges videre liv. Derfor arbejder vi målrettet på at understøtte, fastholde og udvikle relationerne omkring den unge, når det er muligt og til gavn for den unge. Vi arbejder samtidig målrettet med at forberede de unge på et selvstændigt voksenliv. Det gør vi blandt andet ved at støtte dem i at udvikle personlige, sociale og praktiske kompetencer samt strategier, som de kan bruge, når de skal stå mere på egne ben. Vores faglige tilgang På ungehjemmet arbejder vi ud fra en narrativ, traumebaseret tilgang krydret med godt socialpædagogisk relationsarbejde. Den narrative tilgang hjælper os med at være nysgerrige på den unges fortælling om sig selv, sit liv og sine muligheder. Vi har fokus på, at den unge ikke er problemet – problemet er problemet. Sammen med den unge undersøger vi ressourcer, styrker og alternative fortællinger, som kan være med til at skabe nye muligheder og håb for fremtiden. Den traumebaserede tilgang giver os en forståelse af, hvordan tidligere oplevelser og belastninger kan påvirke den unges trivsel, adfærd, relationer og reaktioner. Vi arbejder derfor med at skabe tryghed, forudsigelighed, regulering og tillidsfulde relationer, så den unge får de bedste forudsætninger for udvikling. De to tilgange er en naturlig del af vores daglige pædagogiske arbejde og hjælper os med at forstå den unge bag adfærden. Vi møder den enkelte unge med nysgerrighed, respekt og omsorg samtidig med, at vi er tydelige og professionelle voksne. Vi tror på, at udvikling sker i relationer – og at det kræver voksne, som både kan skabe trygge rammer, stå fast og være vedholdende, når livet bliver svært, det er her socialpædagogikken kommer til sin ret. Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en fleksiparat arbejdsplads, hvor kerneopgaven er i centrum, og hvor der er gode muligheder for faglig- og personligudvikling. Du bliver en del af en gruppe af fagligt stærke og engagerede ansatte, som møder hinanden med anerkendelse, tillid og respekt for forskellighed. Vi lægger vægt på, at det skal være både meningsfuldt og rart at gå på arbejde. Derfor har vi fokus på medarbejdertrivsel, et godt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og står sammen om den fælles kerneopgave. Du får mulighed for at arbejde med komplekse og spændende socialpædagogiske problemstillinger, og være med til at udvikle vores socialpædagogiske praksis. Et stærkt tværfagligt samarbejde På Amager Fælled Ungehjem har vi tilknyttet vores egen sygeplejerske, rusmiddelbehandler, familiebehandlere og lærer som alle indgår i vagtrullet. Derudover har vi tæt samarbejde med U-Rus og CBUS – sundhedspleje, som ugentlig opholder sig hos os og bliver en del af vores team. Det betyder, at du har let adgang til faglig sparring og vejledning fra forskellige fagligheder, som samtidig har et indgående kendskab til vores ungegruppe. Det tværfaglige samarbejde er med til at styrke vores faglighed og sikre en helhedsorienteret indsats omkring den enkelte unge. Vi søger en socialpædagog, som har erfaring fra lignende arbejde og/eller med målgruppen møder de unge med engagement, nærvær og ansvarlighed trives i arbejdet med både de unge og deres familier kan skabe og fastholde professionelle relationer arbejder selvstændigt og tager initiativ har lyst til rollen som kontaktpædagog for to unge kan samarbejde tæt med det øvrige team og bakke op om fælles beslutninger arbejder konstruktivt og løsningsorienteret – også når hverdagen bliver kompleks står stærkt og professionelt i konfliktsituationer har høj faglighed og lyst til at udvikle det socialpædagogiske arbejde kan arbejde systematisk med dokumentation og anvende Domus samt andre relevante IT-systemer kan formulere sig fagligt og præcist på skrift i kommunikationen med både kolleger og samarbejdspartnere er indstillet på døgnarbejde, skiftende arbejdstider og weekendarbejde har kørekort (er en fordel, men ikke et krav). Hvem er du? Vi søger dig, som både kan stå fast og være tæt på. Du kan bevare roen, når situationerne bliver svære, og du kan møde den unge med nysgerrighed, respekt og omsorg – også når den unge ikke selv kan se en vej videre. Du forstår betydningen af relationen og ved, at relationelt arbejde kræver både tålmodighed, vedholdenhed og faglig refleksion. Du kan arbejde med den unges perspektiv og fortælling og samtidig have blik for, hvordan traumer og belastninger kan komme til udtryk i den unges adfærd. Du har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi taler med hinanden, hjælper hinanden og tager ansvar for den fælles kerneopgave. Og vigtigst af alt: Du har lyst til at gøre en forskel. Vi glæder os til at høre fra dig. Ansættelsesvilkår Lønnen er efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt. Yderligere oplysninger Det er muligt at kontakte tilbudsleder Mark Hansen på 24 48 02 69 eller afdelingsleder Zohair Arrakha på 27 51 66 66, hvis du har spørgsmål. Søg via linket senest fredag den 6. november 2026 Vi afholder samtaler tirsdag den 10. november.
Se alle jobs