Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Uddannet pædagog på inklusionsstue, Børnehaven Thorshavnsgade

Dagtilbud 3191 - Christiansbjerg afd Thorshavnsgade

  • 8200 Aarhus Kommune
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 23. okt.
Uddannet pædagog til inklusionsstue Dagtilbuddet Christiansbjerg søger i børnehaven Thorshavnsgade en uddannet pædagog. Stillingen er på en inklusionsstue og er med besættelse hurtigst muligt. Børnehaven Thorshavnsgade er en særlig daginstitution med 40 børn, hvoraf de 10 er børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børnehaven har to inklusionsstuer med hver 17 børn, hvoraf 2 børn har brug for særlig støtte, samt en lille specialstue med 6 børn med særligt støttebehov. Børnene på specialstuen inkluderes med de øvrige børn efter behov og formåen. Fra Børneterapien har vi tilknyttet ergoterapeut, musikterapeut og fysioterapeut. Vi arbejder med trivsel, leg, læring og udvikling og hele børnehavens pædagogiske fundament bygger på principper og metoder fra Nest, hvor fællesskabet er i fokus. Har du lyst til at blive en del af et mangfoldigt pædagogisk miljø og har du blik for det gode børneliv, så er her en spændende jobmulighed. Din profil Du tror på, at børn gør det bedste, de kan ud fra de forudsætninger, de har Er nærværende og god til at indleve dig i børnenes verden Kan tænde et bål (eller vil lære det) og værdsætter en fysisk aktiv hverdag med udforskning og leg Er initiativrig og igangsættende og har et godt overblik Er interesseret og finder glæde i almenområdet, som er børnehavens fælles ramme Er fagligt velfunderet med afsæt i praksis Har lyst og kan se værdien i arbejdet med inklusion af børn med nedsat funktionsevne. Kan arbejde målrettet samt arbejde specialpædagogisk i en almenpædagogisk ramme. Trives i et miljø, hvor planlagte aktiviteter og struktur præger dagligdagen Har et positivt menneskesyn og besidder personlig rummelighed. Har gode evner til formidling og kommunikation også i skriftligt arbejde. Besidder fysisk og psykisk robusthed. Mestrer en god forældrekontakt og er i stand til at indgå i et tæt samspil med forældre, også når det udfordrer. Værdsætter og bidrager til det kollegiale fællesskab Om os Personalegruppen har et mangfoldigt og højt fagligt engagement og vi arbejder kontinuerligt på at skabe gode betingelser og rammer for udvikling og trivsel. Vi bestræber os på at være åbne, synlige, reflekterende, positive og ansvarsfulde. I personalegruppen stiller vi krav til hinanden om fleksibilitet, medansvar, samarbejde, og at vi har det sjovt i dagligdagen. I hele personalegruppen har vi fokus på en fælles opgaveløsning. Fagligt er vi inspireret af Nest-pædagogikken som en måde at forstå, udføre og reflektere over en pædagogik, der skaber trygge, overskuelige og udviklende rammer for børn med forskellige forudsætninger, så de kan indgå i samme fællesskab. Vi vægter et højt informationsniveau såvel internt som i forhold til forældre og samarbejdspartnere og vi prioriterer dokumentation af vores arbejde højt. Vi har i det daglige et tæt samarbejde med de terapeuter, som er tilknyttet børnehaven. Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler : Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart vi har fundet den rette medarbejder For yderligere informationer kan du kontakte pædagogisk leder Lotte Ryevad på rylo@aarhus.dk eller på tlf.nr. 24784261 på følgende tidspunkter: Den 19.10 og 23.10 kl. 10-11. Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår er ifølge gældende overenskomst. Arbejdstid: Fuldtid/eller efter aftale
Se alle jobs