Trollemose Plejecenter søger social- og sundhedshjælper til aftenvagt
Svendborg Kommune
- 5700 Svendborg
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 27. okt.
Trollemose Plejecenter mangler dig, som er udannet social- og sundhedshjælper. Vi tilbyder fastansættelse i aftenvagt - hvis blandede vagter er et ønske, kan det imødekommes. Stillingen ønskes besat pr. 1/12 2026, eller snarest herefter. Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible, og vil så vidt muligt imødekomme dit ønske til timetal. Vi arbejder hver 2. weekend. Om os På Plejecenter Trollemose har vi fokus på samarbejde og faglighed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, hvor vi bringer vores forskellige kompetencer i spil og lærer af hinanden. Derfor prioriterer vi et stærkt tværfagligt samarbejde, faglig sparring og en kultur, hvor vi udvikler os sammen til gavn for både borgere og kolleger. Vi har mange spændende og komplekse opgaver, og vi er bevidste om, at vi alle bidrager med vores faglighed og engagement. For at understøtte den faglige kvalitet arbejder vi med: Daglige møder om tidlig opsporing Ugentlige tværfaglige møder Beboerkonferencer med fokus på forskellige faglige perspektiver. Et struktureret onboardingforløb for alle nyansatte. Om dig Er uddannet social- og sundhedshjælper Har interesse for arbejdet med ældre mennesker Sætter mennesket i centrum Arbejder professionelt og med høj faglighed Har let til smil og bidrager positivt til fællesskabet Har lyst til aktivt at medvirke til et godt arbejdsmiljø Værdsætter samarbejde og tværfaglig sparring. Hos os får du Et meningsfuldt arbejde med borgeren i centrum Et selvstændigt job med ansvar og faglige udfordringer Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Et stærkt tværfagligt samarbejde Kompetente og erfarne kolleger Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, respekt og fællesskab. Om Trollemose Plejecenter Trollemose er et plejecenter med 48 boliger fordelt på fire huse, hvoraf to er demenshuse. Vi er omgivet af naturskønne og rolige omgivelser med udsigt til sø og skov, som skaber en tryg og hjemlig ramme for beboerne. På Trollemose arbejder vi målrettet for at skabe de bedste rammer for beboere og deres pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ønsker og ressourcer og ser det som en fælles opgave at skabe livskvalitet, tryghed og meningsfulde hverdage. Vi er nysgerrige på udvikling og forandring og tør sætte os selv i spil for hele tiden at blive bedre. Samtidig øver vi os hver dag i at møde mennesker præcis dér, hvor de er, med respekt, nærvær og forståelse. Vores fokus er på relationen til det enkelte menneske og på at skabe en hverdag, hvor omsorg, faglighed og værdighed går hånd i hånd. Ældreområdet Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd. Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældre liv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske, med værdighed. Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med. Om Svendborg Kommune Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt. Løn og ansættelse Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Maria Linnebjerg på telefon 2157 3632, hverdage mellem kl. 8.00-9.00. Ansøgningsfrist er den 27/10-2026 kl. 12.00. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA. Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises. I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 33.962 og 43.131 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation. Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad! Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.