Togleder til fjernbanen
Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49
- 1577 København
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 28. okt.
Banedanmarks Driftscenter (BDC) i Trafiktårn Øst, er et døgnbemandet driftscenter, der overvåger og koordinerer fjerntrafikken i Danmark. Driftscenterets primære opgave er at foretage de nødvendige overordnede disponeringer, så togtrafikken på fjernbanen kan gennemføres bedst muligt i de tilfælde, hvor uforudsete hændelser indtræffer, og køreplanen dermed ikke kan overholdes. Samtidig er vi en afdeling, hvor ingen dage er ens, og mange typer af opgaver kan dukke op. Vil du have ansvaret for disponeringen af togtrafikken? Toglederen er ansvarlig for at disponere trafikken på Fjernbanen. Du træffer beslutninger med henblik på genopretning af trafikken ved uregelmæssigheder, samt her og nu ledelse for den daglige trafikafvikling. Som togleder er du samtidig jernbanevirksomhedernes indgangsvinkel til Banedanmark i relation til disponering på SR strækninger. Du udformer toganmeldelser, som beskrevet i SR og øvrigt trafikalt instruktionsstof, både i forbindelse med her og nu korrigering, og bestillinger til de kommende dage. Som togleder vil du også deltage i nogle af de administrative opgaver, som vores sektion varetager, blandt andet udsendelse af LA. Du indgår i en fast vagtplan, hvor der planlægges med 12 timers vagter. Trafikal baggrund og forståelse for disponering Vores nye kollega har en trafikal uddannelse inden for jernbanen, og erfaring med afvikling af trafikken fra en større Fjernstyringscentral. Det er vigtigt, at du brænder for at disponere, korrigere og afvikle trafik. Du er forudseende og tror på egne beslutninger, og forstår at vi arbejder for helheden. Du er dygtig til at veksle mellem individuelt arbejde og samarbejde i små grupper. Du formår endvidere at løse flere opgaver samtidigt, og agere professionelt i akutte situationer uden at tabe overblikket. Det er væsentligt for jobbet, at du trives med et tempofyldt arbejdsmiljø. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en funktion som f.eks. vagthavende eller vagthavende-afløser i Trafikstyring, men det er ikke et krav for at kunne søge stillingen. Løn Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere. Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3, svarende til en basisløn ekskl. pension på 36.829,55 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her . Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %. Hvis du er tjenestemand og internt ansat i Banedanmark, vil du efter en konkret vurdering kunne bevare din tjenestemandsansættelse. Stillingen er klassificeret i lønramme 32. Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Christensen på tlf. 24918032 eller sektionschef Lise Mathiesen på tlf. 40271746. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk. Ellers send din ansøgning med CV via vores hjemmeside hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne. Vi glæder os til at høre fra dig.
Lignende stillinger
Se alle jobsFagdirektør for Told, Motor og Tværgående Drift
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV • 2000 Frederiksberg
- Frist 15. nov.
Slået op 5. okt.Se stillingenDirektør for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune
MUUSMANN • 8000 Aarhus C
- Frist 25. okt.
5 dage sidenSe stillingenInstitutdirektør til DTU Bioengineering
Direktionen • 2800 Kongens Lyngby
- Frist 30. okt.
6 dage sidenSe stillingen