Spring til indhold
rekrut.dk
I går

To pædagogiske ledere til Langenæsstien 6A og 6B i tæt makkerlederskab i Langenæs Dagtilbud.

Langenæs Dagtilbud - 7231 afd. Langenæsstien 6A

  • 8000 Aarhus C
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 12. nov.
Langenæsstien 6A og 6B er to integrerede daginstitutioner med en stærk tilknytning og et tæt samarbejde på tværs. Vi søger nu to pædagogiske ledere, som hver får ansvar for sin egen afdeling, men som samtidig indgår i et tæt og forpligtende makkerlederskab. Som ledere skal I sammen videreføre den stærke sammenhængskraft mellem afdelingerne og skabe tydelig retning for den pædagogiske praksis. I får mulighed for løbende at sparre, koordinere og træffe beslutninger på tværs – altid med nærvær, tydelighed og respekt for afdelingernes forskellige kulturer og styrker. Ledelse hos os handler om at værne om det i forvejen tætte, tværgående samarbejde mellem afdelingerne samt om at være nysgerrig på faglig udvikling til gavn for børn, forældre og medarbejdere. Om Langenæsstien 6A Vi er en integreret institution bestående af to vuggestuegrupper med 24 børn og tre børnehavegrupper bestående af 36 børn. Vi er optaget af, at alle børn oplever sig som en del af et fælles og forpligtende fællesskab og samarbejder derfor på tværs af grupper og alderstrin. Tryghed, omsorg og stærke relationer er fundamentet for børns trivsel og udvikling. I vores hverdag arbejder vi med at give børnene genkendelighed og tydelige rutiner samt udviklende læringsmiljøer. Om Langenæsstien 6B I Langenæsstien 6B er vi også en integreret institution med to vuggestuegrupper med 24 børn og tre børnehavegrupper med 40 børn, som også samarbejder på tværs af grupperne og alder. Vi er optagede af, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vores hverdag tager afsæt i en tydelig og genkendelig struktur, som skaber overblik og forudsigelighed for både børn og medarbejdere. Fælles for de to afdelinger: I begge afdelinger er der både pædagoger, medhjælpere og studerende ansat, som samarbejder om at skabe gode udviklings- og deltagelsesmuligheder for alle børn. Afdelingerne er præget af høj faglighed med fokus på det gode børneliv, hvor hvert barn mødes som unikt og ligeværdigt. Vi prioriterer udeliv og bruger naturen som ramme for vores pædagogiske arbejde og daglige aktiviteter med afsæt i naturens årskalender. Begge institutioner har et naturteam, der arbejder med naturlæring, og adgang til et naturlæringscenter med blandt andet dyrestald og reptiler. Legen står centralt i vores pædagogiske praksis, fordi den er afgørende for børns sociale læring og udvikling. Derfor arbejder vi blandt andet med legemod og med at skabe stærke rammer for børnenes leg. Vi samarbejder også om sprogarbejdet og udvikler sammen sproglige læringsmiljøer. Vores sprogvejledere deler viden og understøtter den fælles faglige udvikling på tværs af afdelingerne. Ligeledes har vi gennem Center for ADHD ,fået uddannet pædagoger, som har viden og kompetencer til at arbejde med DINA skolen som en del af indsatsen ”øget trivsel for alle” . Her arbejder vi blandt andet med aktionslæringsforløb. Medarbejderne på tværs af de to afdelinger kender hinanden godt. Det giver gode muligheder for fælles samarbejde, videndeling og for at hjælpe hinanden i hverdagen – blandt andet ved at låne medarbejdere på tværs. Vi har en engageret forældregruppe og prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med børnenes forældre. Om jobbet Som pædagogisk leder har du det overordnede ansvar for den pædagogiske praksis og den daglige drift i din afdeling. Du skaber tydelige rammer og gode forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem mål, struktur, organisering og faglig sparring. Dine opgaver omfatter bl.a. at: Sikre sammenhæng mellem pædagogiske målsætninger og praksis Understøtte den fortsatte sammenhængskraft og det tætte samarbejde mellem de to afdelinger Indgå aktivt i et tæt makkerlederskab, hvor beslutninger kan træffes og koordineres på tværs Være synlig i hverdagen og møde medarbejdere, børn og forældre med respekt og nærvær Lede involverende processer og understøtte fælles refleksion, læring og faglig udvikling Være lydhør og inddragende i beslutninger, hvor gennemsigtighed er afgørende. Sikre stabil drift, herunder økonomi og vagtplanlægning Skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre Videreføre arbejdet med Dagtilbud for Alle og bygge videre på den velfungerende faglige praksis i afdelingerne Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring fra 0-6-årsområdet. Du kan være ny i lederrollen eller have tidligere ledelseserfaring – enten som formel leder eller gennem ledelsesopgaver i praksis. Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig som leder. Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende: Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer Har et reflekteret og inkluderende børnesyn Kan balancere pædagogisk udvikling med stabil drift Kan skabe retning og tryghed – også når der skal træffes hurtige beslutninger Ser værdien af et tæt og forpligtende makkerlederskab Er lydhør, dialogorienteret og samarbejdende på tværs af afdelingerne Kan sætte en tydelig retning med respekt for det, der allerede fungerer Kan styrke samarbejdet om det gode børneliv Har blik for kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer En spændende lederstilling i et tæt makkerlederskab, hvor afdelingerne kun er adskilt af en glasgang. To stabile og velfungerende afdelinger med høj faglighed og engagerede medarbejdere, som motiveres af at blive ledt med faglighed, nærvær og tydelig ledelse. To huse, hvor både børn og voksne trives, og hvor samarbejde, ansvar og arbejdsglæde prioriteres højt. Et fortsat brændende ønske om at samarbejde på tværs og muligheden for at lade sig inspirere og understøtte hinanden i hverdagen. At blive en del af et nyt og mindre ledelsesteam bestående af syv pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder med fokus på tæt kendskab til hinanden og hinandens pædagogiske praksis. At besøge hinanden i afdelingerne bl.a. via tilsyn, observationer og sparring. Et team, hvor vi deler udfordringer, hjælper hinanden og løfter opgaven i fællesskab. Mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af Langenæs dagtilbuds pædagogiske retning og sammenhængskraft. Et grundigt onboardingforløb med en mentor fra lederteamet og tæt sparring fra dagtilbudslederen om pædagogik, kvalitet og drift. Løn og ansættelse Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den relevante faglige organisation. Årslønnen er ca. 533.660 ekskl. pension. Hertil kommer kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser, jf. lokallønsaftalen. Der indhentes børneattest samt straffeattest. Vi håber, du kan starte den 1. januar 2027. Hvis du vil vide mere Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte dagtilbudsleder Christina Søndergaard Kristensen på mail chsn@aarhus.dk eller på tlf. 42 11 35 62. Der vil være mulighed for at aftale en rundvisning. Du kan også læse mere her: Om os: Langenæsstien 6A Om os: Langenæsstien 6B Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk) Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk) Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk) Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik Sådan søger du Send din ansøgning og bilag elektronisk senest den 12. november inden kl. 24.00. Du skal tilkendegive i din ansøgning, hvilken eller hvilke stillinger, du er interesseret i. Du bliver kontaktet den 16. november, hvis du bliver inviteret til samtale. Første samtalerunde afholdes den 18. november fra kl. 8.30 (for begge stillinger). Der medvirker HR-konsulent i rekrutteringsprocessen. Mellem første og anden samtale anvendes personprofilering og kognitivtest. Anden samtalerunde afholdes den 25. november fra kl.13 (for stillingen på Langenæsstien 6A) eller den 27. november fra kl. 9.30 (for stillingen på Langenæsstien 6B). Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig! I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet. I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Se alle jobs