To 1. maskinmestre til Fiskerikontrolskibet Nordsøen
MILJØSTYRELSEN
- 9900 Frederikshavn
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 28. okt.
Har du lyst til at indgå i et mindre team, der medvirker til at udføre fiskerikontrol til søs ved at varetage vedligehold og service i maskinrummet? Så søger Miljøstyrelsen to 1. maskinmestre til fiskerikontrolskibet Nordsøen. Om os Miljøstyrelsen varetager ansvar for kontrol med fiskeriet. Styrelsens to fiskerikontrol-skibe, Havternen og Nordsøen udfører fiskerikontrol til søs og indgår i det maritime redningsberedskab. Stillingen som 1. maskinmester er på fiskerikontrolskibet Nordsøen, der varetager kontrol i alle danske farvande. Der sejles efter en vagtplan 1:2, hvor udeperioden er ca. 10-14 dage ad gangen. Maskinen er bemandet med en 1. maskinmester og en maskinchef/vedligeholdelseschef. Om stillingen Som 1. maskinmester skal du sikre, at skibets motorer og teknik er vedligeholdt og serviceret efter gældende lovkrav og vedligeholdelsesterminer. Du tilrettelægger det daglige arbejde i maskinrummet og på dæk, og du vil i tæt samarbejde med maskinchefen være ansvarlig for vedligehold af skibet. Skibet benytter Sertica. Du vil medvirke til syn, der udføres i samarbejde med DNV. Skibet er udstyret med nyeste MAN dieselelektrisk maskineri inkl. batteripakke. Du får dermed mulighed for at beskæftige dig med drift af hybrid-anlæg på skibe. Om dig Du har sønæringsbevis som skibsmaskinmester af 1. grad, sundhedsbevis, bevis som røgdykker og brandleder samt søsikkerhed & søredning. Vi forventer, at du Har overblik og påtager dig ansvar Er en stærk teamplayer i en lille besætning Motiverer besætningen og medvirker til et positivt arbejdsmiljø Har fokus på alle sikkerhedsaspekter Medvirker til et godt og sikkert arbejdsmiljø Bidrager til et stærkt samarbejde på tværs af holdene Er en dygtig håndværker, der også arbejder administrativt Forstår rolle og ansvar som udøvende myndighed. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker som tjenestemand, og med varig ansættelse efter tilfredsstillende prøvetid. Aflønning sker efter gældende aftale mellem Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd og Finansministeriet samt gældende lønindplaceringsaftale for skibsofficerer under CO10/DTSs (TAT) forhandlingsområde. Rejseudgifter mellem bopæl og skib refunderes. Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner og med tjeneste indtil videre på fiskerikontrolskibet Nordsøen. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Steven Bo Nielsen på tlf. nr. 24 54 58 23. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV, bilag og eksamensbevis(er) senest den 28. oktober 2026 . Ansættelsessamtaler vil foregå i Ålborg og forventes afholdt i uge 45.