Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Tilsynsmedarbejder til drift og vedligehold i Midt/Vestjylland

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 3A

  • 7400 Herning
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 4. nov.
Vil du arbejde for fremtidens jernbane? Så læs med her! Banedanmark har besluttet, at 90 % af alt vedligehold af jernbanen skal udføres af eksterne entreprenører. Det betyder, at Banedanmark fremover får ansvaret for at sikre, at vedligeholdelsen af jernbanen sker i henhold til planer, kontrakter, normer og regler. Vi har derfor brug for dygtige medarbejdere, som har lyst til at bidrage til dette arbejde. Du bliver ansat i divisionen Vedligehold i vores tilsynsafdeling for Jylland og Fyn. Du bliver en del af et team med 13 tilsynsmedarbejdere, der er fordelt på forskellige lokationer i landet. Dit arbejdssted bliver vores kontor i Herning, men med mulighed for at arbejde fra Fredericia. Dine kommende arbejdsopgaver Som tilsynsmedarbejder i Banedanmark får du en varieret hverdag, hvor du fører tilsyn med vedligeholdelsesopgaver på jernbanen og understøtter de Geografiske Fagspecialister og Svejseansvarlige. Du får både opgaver ude på jernbanen og administrative opgaver på kontoret. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte: Tilsyn med vedligeholdelsesopgaver og i perioder også fornyelsesopgaver i forbindelse med projekter Kvalitetskontrol af udført arbejde og tilsyn med arbejdsprocesser Gående linjesyn og akut opståede tilsynsopgaver Understøttelse af de Geografiske Fagspecialister og Svejseansvarlige samt vidensdeling med kollegaer Administrative opgaver, herunder afrapportering og deltagelse i møder med tilsynsgruppen Hovedparten af tilsynene foregår i dagtimerne, men der vil også være behov for tilsyn om natten i forbindelse med igangværende arbejde. Her fører du blandt andet tilsyn med arbejdsprocesser, arbejdsmiljø, jernbanesikkerhed og medarbejdernes kompetencer. Du gennemgår et uddannelses- og træningsforløb, hvorefter vi forventer, at du selvstændigt kan føre tilsyn, vurdere væsentlige problemer og reagere hensigtsmæssigt på dem. Det gør du med en dialogbaseret tilgang. Hvad søger vi? Vi er på udkig efter tilsynsmedarbejdere, som har kendskab til sporområdet og fagtekniske løsninger. Det forventes, at du som minimum har bestået kurserne Sporteknik 1 og 2 og har solid erfaring fra arbejde i sporet, særligt med fornyelse eller vedligeholdelse. Desuden skal du have Banedanmarks sikkerhedsuddannelse SR2 og OR-sikkerhedsuddannelsen. Du skal også være indstillet på at gennemgå et uddannelses- og træningsforløb inden for selve tilsynsdisciplinen. Som tilsynsmedarbejder skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og skal derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav, som indebærer en lægelig vurdering af din hørelse, synssans og farvesans samt eventuelle helbredsmæssige forhold som sukkersyge, epilepsi og hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at varetage rollen som myndighedsperson, når du fører tilsyn med entreprenørernes arbejde. Du fremstår professionel og kan stå ved dine beslutninger, også når du møder modstand. Vi forventer desuden, at du arbejder struktureret, effektivt og målrettet. Du kender vigtigheden i at opbygge gode relationer til dine samarbejdspartnere og at du bidrager positivt og konstruktivt til samarbejdet både internt og eksternt. Du trives i et spændende og travlt miljø og har evne og lyst til at dykke ned i faglige udfordringer uden at miste overblikket. Derudover forestiller vi os, at du: er rutineret IT-bruger, gerne med kendskab til Excel kommunikerer godt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk har kørekort til personbil Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med værktøjerne SAP PM, F2 eller andre vedligeholdelsesstyrings- og forvaltningssystemer. Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder en varieret hverdag med spændende opgaver både ude i sporet og ved skrivebordet. Hos os kan du: Blive en del af et godt fællesskab med kollegaer, der hjælper dig godt i gang og altid er klar til at give en hånd med. Få faglig sparring og dele viden med kollegaer, så I sammen finder gode løsninger. Arbejde i et miljø med en åben og respektfuld omgangstone, hvor der er plads til forskellige perspektiver og dialog. Vi lægger vægt på ærlighed, tillid og et godt samarbejde i hverdagen. Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund. Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4, svarende til en basisløn ekskl. pension på 32.813,86 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her . Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %. Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Steen Guldmann på mail stg@bane.dk eller mobil 26731121. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning, CV samt seneste relevant bilag hurtigst muligt. For at søge, klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne. Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Se alle jobs