SSA søges til aftenvagt på Præsthøjgården – afdeling F-parterre
Præsthøjgården F Parterre
- 8700 Horsens
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 4. nov.
Vil du være med til at skabe trygge aftener og det gode hverdagsliv for vores beboere? Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 28-30 timer om ugen eller efter aftale, primært i aftenvagt. Hos os handler omsorg om mere end de daglige opgaver. Vi ønsker at skabe trygge og hyggelige aftener, hvor beboerne føler sig set, hørt og mødt med respekt. Det gør vi gennem nærvær, høj faglighed og et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og finder løsninger sammen. Hvem er vi? Afdeling F-parterre består af 26 boliger og en engageret medarbejdergruppe, hvor faglighed, dialog og godt humør går hånd i hånd. Vi arbejder med personcentreret omsorg og tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, vaner, livshistorie, ressourcer og behov. Beboerne skal have indflydelse på deres eget liv, og vi samarbejder med både beboere og pårørende om at skabe livskvalitet og en meningsfuld hverdag. Vi arbejder med afsæt i den nye ældrelov og Horsens Kommunes værdier: Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat. Hvem søger vi? Vi forestiller os, at du: Er uddannet social- og sundhedsassistent. Har lyst til at arbejde med ældre mennesker og deres pårørende. Arbejder selvstændigt og samtidig er en god holdspiller. Har overblik og bidrager aktivt til den daglige opgaveløsning. Ser dokumentation som en naturlig del af dit arbejde. Møder andre med en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang. Er engageret, nysgerrig og har lyst til at dele dine faglige idéer. Hvad tilbyder vi? Hos os får du: Gode kollegaer og et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og finder løsninger sammen. Mulighed for faglig udvikling og for at få indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger og udvikler vores pleje og omsorg. En meningsfuld hverdag, hvor beboernes ønsker, selvbestemmelse og livskvalitet er i centrum. Selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen, samtidig med at du aldrig står alene med de faglige udfordringer. En arbejdsplads med plads til dialog, godt humør og nye idéer . Et individuelt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og behov, så du år en god start hos os. Vi hjælper hinanden, lærer af hinanden og gør os umage – både for beboerne og for hinanden. Praktisk information Stilling: Fast stilling som social- og sundhedsassistent. Arbejdstid: 28-30 timer om ugen eller efter aftale. Vagter: Fortrinsvis aftenvagt, med mulighed for 5-2-rul. Weekend: Arbejde hver anden weekend. Tiltrædelse: Efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Har du lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor omsorg, faglighed og trivsel går hånd i hånd? Så glæder vi os til at høre fra dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: daglig leder Connie Bang Nielsen på telefon 76 29 49 52 . Ansøgningsfrist: 4. november 2026. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi glæder os til at byde dig velkommen på F-parterre! I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap. Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her . Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.
Lignende stillinger
Se alle jobsSSA/planlægning
Midtjysk Pleje ApS • 8800 Viborg
- Frist 2. dec.
Slået op 7. okt.Se stillingenNattevagt SSH/SSA
Plejecenter Østermarken • 9600 Aars
- Frist 19. okt.
Slået op 24. aug.Se stillingenSSA til stadiongruppen
Odense Kommune • 5200 Odense V
- Frist 27. okt.
Slået op 7. okt.Se stillingenSSA dagvagt fuldtid
Grøn Rengøring & Pleje ApS
- Frist 30. nov.
6 dage sidenSe stillingen