Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Speciallæge til benignt gynækologisk team

Hospitalsbyen

  • 9260 Aalborg
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 9. nov.
Skal du være vores nye kollega i benignt gynækologisk team på Aalborg Universitetshospital? Vi søger en speciallæge med tiltrædelse den 01.12.2026 eller efter aftale. Fakta om Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Vi har et målrettet fokus på faglig udvikling. Specialet er funktionelt opdelt i 6 områder med hver sin ledende overlæge, der referer til cheflægen: 1. Reproduktionsgynækologi 2. Obstetrik 3. Uro-gynækologi 4. Gynækologisk onkologi 5. Føtalmedicin 6. Benign gynækologi Afdelingen har højt specialiserede- og regionsfunktioner indenfor alle seks fagområder jf. specialeplanen. Der modtages såvel elektive som akutte patienter til indlæggelse. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling har egen akutfunktion og modtagelse for både gravide og akutte gynækologiske patienter. Afdelingen er for tiden struktureret i en akut gynækologisk modtagelse, en akut fødemodtagelse med 4 pladser, fødegangen og råder over følgende afsnit: 10 gynækologiske senge, 6 svangre senge, 10 stuer til familiebarsel, 5 obstetriske dagafsnitssenge og 16 barselssenge + vugger. 8 senge på Dagkirurgisk Afsnit. Specialets fødegang har 12 fødestuer. Den lægelige bemanding består af 26 speciallæger herunder cheflægen, 6 ledende overlæger samt 2 professorer. Afdelingen har derforuden i gennemsnit 20 uddannelsessøgende læger ansat. Specialet har ca. 9000 gynækologisk-obstetriske indlæggelser og ca. 3200 fødsler. Ambulante undersøgelser udgør ca. 65.000 konsultationer samt 18.000 virtuelle kontakter i de gynækologiske og obstetriske afsnit inkl. ultralydsambulatoriet, Inkontinensklinik og Fertilitetsklinik. Den operative kapacitet udgør godt 9000 indgreb. Afdelingen har en velfungerende forskningsenhed med 2 professorer med 4 ph.d.-studerende tilknyttet. Afdelingen er involveret i mange forskelligartede forskningsprojekter. Afdelingen er normeret til 2 uddannelsesansvarlige overlæger samt 2 yngre uddannelseskoordinerende læger (UKYL). Afdelingen er uddannelsesafdeling til hoveduddannelse i gynækologi og obstetrik og underviser derudover læger til almen praksis i gynækologi og obstetrik. Afdelingen deltager derudover i undervisning og uddannelse til sygeplejepersonale og jordemoderstuderende. Du kan læse mere om afdelingen på Aalborg Universitetshospital: Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg (rn.dk) Organisatorisk placering Du vil primært få funktion i benignt gynækologisk afsnit. Stillingen indebærer arbejde på tværs af flere matrikler på Aalborg Universitetshospital herunder Hobro, Syd samt Hospitalsbyen. Vi tilbyder Et spændende job på en travl universitetsafdeling. Du vil blive en del af et flittigt og dygtigt team i en afdeling, der er i udvikling fagligt. Du vil blive indplaceret i mellemvagts- eller bagvagtslaget afhængig af kompetencer. Vagtarbejdet omfatter både gynækologi og obstetrik. Der er i afdelingen fokus på uddannelse, forskning og faglig udvikling, herunder et tæt samarbejde med Aalborg Universitet samt samarbejdspartnere i hele landet. Der er særdeles gode muligheder for at deltage i nationale, såvel som internationale møder, der er mulighed for ekspertuddannelse ligesom der stilles et personligt kursus budget til din rådighed. Vi forventer At du har en åben og søgende tilgang til, hvad der rører sig indenfor faget og har bred interesse indenfor faget. At du har en innovativ tilgang til udviklingen af arbejdsgange på hospitalet og til samarbejdet på tværs af faggrupper og internt i teamet. Det faglige arbejde er organiseret således, at det enkelte patientforløb styres og følges af de forskellige faglige teams med overvejende forankring hos den samme speciallæge under hele patientforløbet. Vi garanterer et stærkt engageret hold af læger, sygeplejersker, jordemødre og sekretærer med fokus på et godt arbejdsmiljø. Kvalifikationskrav Speciallæge i gynækologi og obstetrik. Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller: Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Professionalisme Leder/administrator Sundhedsfremmer Akademiker Ansøger med ekspertuddannelse foretrækkes. Ansættelsesform Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS afhængig af kvalifikationer. For yderligere info Cheflæge Anya Eidhammer tlf. 6070 4826 Ansøgningsfrist: Mandag den 9. november Samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Se alle jobs