Projektøkonom til økonomisk controlling og rådgivning ved Institut for Byggeri, By og Miljø i København
Aalborg Universitet
- 2450 København SV
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 8. nov.
Vil du arbejde tæt på forskningen og bidrage til, at komplekse projekter får et solidt økonomisk grundlag? Institut for Byggeri, By og Miljø søger en projektøkonom til en varig fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest derefter. Du får en central rolle som økonomisk rådgiver og sparringspartner for forskere og ledere på tværs af en bred projektportefølje. Dine arbejdsopgaver Som projektøkonom får du ansvar for økonomistyringen af en varieret portefølje af tilskudsfinansierede forskningsprojekter. Du følger projekterne fra ansøgningsfasen til det afsluttende regnskab og fungerer som økonomisk rådgiver og sparringspartner for forskere og sektionsledere. Dine væsentligste opgaver er at: udarbejde budgetter, projektregnskaber og prognoser samt følge løbende op på forbrug, dokumentation, regler og finansiering bidrage til projektopstart, kapacitetsstyring og udvikling af den økonomiske projektstyring i tæt samarbejde med forskere, jurister, kolleger og den centrale økonomifunktion rådgive om økonomiske forudsætninger, risici og velbegrundede økonomiske valg dele viden og omsætte analyser til brugbar rådgivning løbende ad hoc-opgaver kan forekomme. Dine kompetencer Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for økonomi og regnskab eller solid erfaring med økonomistyring i komplekse projektmiljøer. Du trives i en rolle, hvor faglig grundighed, selvstændighed og samarbejde går hånd i hånd. Derudover lægger vi vægt på, at du: Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx en videregående uddannelse inden for regnskab og økonomi som HD, cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit., eller en kontoruddannelse med erfaring i styring af forskningsprojekter arbejder sikkert med økonomisk controlling, budgetopfølgning, projektregnskaber og prognoser og kan omsætte økonomiske data og regler til brugbar rådgivning har rutine i regneark til økonomiske analyser og gerne erfaring med Power BI eller lignende rapporteringsværktøjer kommunikerer klart og respektfuldt på dansk og engelsk og kan gøre komplekse økonomiske forhold forståelige for forskere og ledere bevarer overblikket, følger opgaver til ende og bidrager aktivt til et samarbejde præget af faglighed, hjælpsomhed og åben dialog Hvem er vi På Institut for Byggeri, By og Miljø arbejder mere end 150 forskere med løsninger på centrale samfundsudfordringer inden for blandt andet urbanisering, ressourceknaphed, byggeri, infrastruktur og miljø. Bygninger og byer har stor betydning for klimaet, og instituttets forskning bidrager med den viden, de metoder og de løsninger, der skal understøtte en bæredygtig udvikling. Som projektøkonom bliver du en vigtig del af den organisatoriske ramme, der gør forskningen mulig. Du får dygtige kolleger og et arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og lokationer. Vi prioriterer videndeling, inddragelse og plads til selvstændige faglige vurderinger. Stillingen giver mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling, både gennem den daglige sparring i teamet og gennem relevante udviklingsaktiviteter. Vi er en familievenlig arbejdsplads, der tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, så der er gode rammer for at tilrettelægge arbejdslivet på en måde, der fungerer i hverdagen. Ansøgning Din ansøgning skal indeholde følgende: Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen CV Eksamensbevis Evt. relevante bilag Du kan læse mere om krav til din ansøgning her . Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget. Rekruttering sagsoplysninger Ansættelsestype: Teknisk administrativt personale Stillingstype: Projektøkonom Ansættelsesform: Varig fuldtidsstilling Arbejdssted: Institut for Byggeri, By og Miljø, København Ansøgningsfrist: 8. november 2026 Forventede samtaler: Uge 47, 2026, svarende til 18.-22. november 2026 Ønsket tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter Øvrige informationer Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her . Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes og aflønnes enten efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen ved indplacering som kontorfunktionær i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Teknisk administrative stillinger (TAP) . Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet "Kontorfunktionær". Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen ved indplacering som AC-fuldmægtig i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Akademiske (AC-TAP) under afsnittet ”AC-fuldmægtig”. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. Aalborg Universitet - Viden for verden Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Lignende stillinger
Se alle jobsProjektøkonom til Juridisk Institut
Syddansk Universitet • 5230 Odense M
- Frist 3. nov.
Ny i dagSe stillingenNaturstyrelsen søger en miljøøkonom med interesse for projektøkonomi
Naturstyrelsen • 7183 Randbøl
- Frist 23. okt.
5 dage sidenSe stillingenProjektadministratorer til projektstyring og økonomi - DTU Campus Service
DTU CAS • 2800 Kongens Lyngby
- Frist 26. okt.
5 dage sidenSe stillingenAnsvarsbevidste og initiativrige projektøkonomer til Københavns Universitet
KU - SUND - PANUM KBH N • 2200 København N
- Frist 18. okt.
Slået op 1. okt.Se stillingen