Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Pædagog til vuggestuen i Blikfang

Københavns Kommune

  • 2400 København
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 31. okt.
Vi er noget i kraft af vores relationer. Er det en sætning, du kan nikke genkendende til, og bliver du helt varm om dit pædagoghjerte, når du ser børn danne relationer og komme ind i fællesskabet? Kan du se dig selv arbejde i en institution, hvor relationsarbejdet er omdrejningspunkt for hele vores læringsmiljø? Så er det lige dig, vi søger. Vi leder efter en fagligt dygtig pædagog til vores vuggestue med stærke relationskompetencer, som vil være med til at skabe omsorg, gode relationer og udvikling hos børnene i Blikfang. Relationer/tryg tilknytning I Blikfang bygger vi vores pædagogiske fundament på tryg tilknytning, mentalisering og meningsfulde relationer. Vi fremstår altid som nærværende og omsorgsfulde voksne, som møder barnet i øjenhøjde. Vi tror på, at børn trives bedst, når de bliver mødt med varme, engagement og en anerkendende tilgang, hvor deres følelser og oplevelser tages alvorligt, og de bliver set som det hele menneske, de er. Leg For os er legen essentiel. Det legende univers er altafgørende for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi meget optagede af at indrette alle hjørner og kroge til steder, hvor man kan lege – både ude og inde. Vi har fokus på den gode og udviklende leg, hvor barnet udvikler stærke legekompetencer. Fysiske rammer Til trods for at vi ligger midt inde på Christianshavn, så har vi nogle virkelig skønne og dejlige rammer. Indenfor er der masser af rum og kroge, som er indrettet med forskellige legezoner, og vi har rum til bevægelse, natur og science og til læsning og fordybelse. Vi kalder disse rum for lab, da det skal lægge op til, at vi sammen med børnene undrer, undersøger og eksperimenterer. Udenfor har vi også forskellige legezoner, træer, bøgehæk og buskads, som børnene kan lege og gemme sig i, nyere klatrestativ, gynger samt trampolin. Vi har fokus på, at alle børn skal kunne til gå leg, og hver zone animeres derfor tydeligt hver dag. Zonerne skal bidrage til et bredt læringsmiljø med mulighed for masser af forskellige muligheder for læring. Vi drømmer om en kollega, der har erfaring med 0-6 års området møder børnene med varme og nærvær er engageret i at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer kan rammesætte og strukturere dagligdagen, så den tilgodeser hele børnegruppen har en stærk pædagogisk faglighed og reflekterer over egen praksis ser værdien i samarbejde, deler viden og tager aktivt del i fællesskabet er nysgerrig, initiativrig og brænder for at bidrage til vores fælles udvikling ser hverdagens små øjeblikke som store muligheder for læring og trivsel og brænder for at gøre en forskel for børn Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan tilbyde tid til forberedelse og planlægge aktiviteter, samtaler og andre opgaver, idet vi holder afdelingsmøder én gang om ugen fokus på faglig udvikling på afdelingsmøder/personalemøder mulighed for faglig sparring onboarding i opstarten deltage i pædagogisk udvalg og i stærke faglige netværk på klyngeplan Derudover har vi en inklusionspædagog ansat på tværs af klyngen, som i samarbejde med klyngens medarbejdere er med til at understøtte og udvikle praksis omkring mangfoldige børnefællesskaber. Hvem er vi? Blikfang er en hyggelig, lille, integreret institution normeret til 68 børn fordelt på 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, som er delt i to teams. Et vuggestueteam og et børnehaveteam, der begge arbejder med små faste legegrupper hver formiddag, hvor vi understøtter gruppen og det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Vi er beliggende centralt på Christianshavn tæt på volden og tæt ved bus og metro. Blikfang er en del af Indre By/Østerbro Klynge A (Klynge IBA) på Christianshavn, som består af Børnebastionen, Børnehuset på Holmen, Smørklatten og Krudthuset. Ansættelsessamtaler Til ansættelsessamtalerne vil fokus være på tryg tilknytning og relationer hvordan arbejder du med at skabe relationer til børnene? hvordan sætter du dig selv i spil i forhold til børnene? hvordan arbejder du med mangfoldige børne fællesskaber – herunder hvordan sikrer du deltagelsesmuligheder for alle børn? leg hvordan styrer og rammesætter du legen som udviklingsrum? hvordan sikrer du, at alle børn indgår i lege? pædagogisk læringsmiljø hvordan skaber du en tydelig struktur og organisering omkring børnegruppen? hvordan tager du ledelse af rummet? pædagogisk planlægning arbejdsmiljø hvordan bidrager du til styrkelse af arbejdsfællesskabet? Ansættelsesvilkår Der er tale om fastansættelse som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Ansættelse er snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. Yderligere oplysninger Du kan læse mere om Blikfang på vores hjemmeside . Du er også meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maj-Britt Stokholm på 30 89 66 17, hvis du har spørgsmål. Kan du se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning og CV. Søg via linket senest lørdag den 31. oktober 2026 Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende i uge 45.
Se alle jobs