Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Overbioanalytiker til Autoimmunlaboratoriet

Odense Universitets Hospital

  • 5000 Odense
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 8. nov.
Vil du være med til at sætte retning? Har du lyst til ledelse – og til at stå i spidsen for dygtige og engagerede medarbejdere? Vi søger en overbioanalytiker til Autoimmunlaboratoriet på Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale. Du får en lederstilling tæt på både medarbejdere, drift og faglig udvikling i et højt specialiseret afsnit, hvor faglighed, forskning og udvikling er en del af hverdagen. Din opgave er at skabe rammerne for, at mennesker og faglighed lykkes sammen.Som overbioanalytiker bliver du også en del af ledelsen i en stor laboratorieafdeling, hvor vi forventer, at du både tager ansvar for eget område og bidrager til helheden – også på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. Om Autoimmunlaboratoriet Påvisning af autoantistoffer er væsentlig i diagnostik og monitorering af autoimmune sygdomme. Autoimmunlaboratoriet er et højtspecialiseret laboratorium med landsfunktion for en del af de udførte analyser. Afsnittet påviser og kvantiterer autoantistoffer i forbindelse med diagnostik og monitorering af en række autoimmune sygdomme, såvel systemiske som organspecifikke. Der anvendes immunkemiske metoder, især indirekte immunfluorescens (IIF) og ELISA, men også chemiluminescens (CIA) RRA og line immunoassay (LIA). Hovedparten af analyserne udføres i dagstiden på hverdage mellem 8-16. Et udvalg af analyser kan dog rekvireres akut uden for almindelig arbejdstid. Der er 10 bioanalytikere samt en specialist i Autoimmunlaboratoriet Dine opgaver omfatter blandt andet personaleledelse, medarbejderudvikling og trivsel rekruttering og fastholdelse planlægning og prioritering af ressourcer og kompetencer ansvar for sikker og stabil drift arbejdsmiljø og udvikling af et stærkt arbejdsfællesskab kvalitet, faglig udvikling og løbende forbedringer implementering og forankring af nye løsninger og arbejdsgange understøttelse af afsnittets forsknings- og udviklingsaktiviteter samarbejde på tværs af afsnit, faggrupper og organisatoriske grænser bidrag til afdelingens samlede udvikling og opgaveløsning. Du indgår i afsnitsledelsen sammen med en klinisk akademiker. I bringer forskellige faglige perspektiver ind i ledelsen og har sammen ansvaret for afsnittets samlede udvikling, mens du som overbioanalytiker har personaleledelsen af medarbejdergruppen. Din baggrund Du er uddannet bioanalytiker og har interesse for ledelse. Du har ledelseserfaring eller har mod på at udvikle dine ledelseskompetencer og er klar til at tage næste skridt. Vi lægger vægt på at du er tydelig, nærværende og tillidsskabende kan skabe retning og samtidig give plads til medarbejdernes faglighed har blik for både mennesker, drift, kvalitet og udvikling kan prioritere og træffe beslutninger i en kompleks hverdag arbejder relationelt og bidrager til gode samarbejder er nysgerrig på andre fagligheder og perspektiver kan se ud over eget område og bidrage til den samlede afdeling kan bevare overblikket, også når der er mange hensyn og interesser i spil har lyst til udvikling og kan være med til at omsætte nye muligheder til løsninger i praksis. Vi tilbyder Du får en selvstændig og alsidig lederstilling i en højt specialiseret afdeling med engagerede og fagligt stærke medarbejdere. Du bliver samtidig en del af et ledelsesfællesskab, hvor vi samarbejder på tværs, sparrer med hinanden og har en fælles ambition om at skabe gode løsninger for patienter og medarbejdere. Du får mulighed for både at sætte dit præg på Autoimmunlaboratoriet og bidrage til den fortsatte udvikling af Klinisk Immunologisk Afdeling. Om afdelingen KIA er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Klinisk Immunologi er et speciale, der dækker blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien. KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH , andre sygehuse og primærsektoren. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt kliniske akademikere. Yderligere information Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Berit Antonsen (2181 1519). Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – Overenskomst 32.26 og 32.45. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark . Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH. Der holdes ansættelsessamtaler d. 20.11.2026
Se alle jobs