Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Økonomisk sagsbehandler til Ydelsesteam

Vallensbæk Kommune

  • 2665 Vallensbæk
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 13. nov.
Er du skarp til sagsbehandling, har styr på detaljerne og trives med at omsætte kompleks lovgivning til konkrete afgørelser? Vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på kvalitet i opgaveløsningen? Så er det måske dig, vi leder efter. I Job og Ydelser i Vallensbæk Kommune søger vi en ny kollega til vores ydelsesteam, primært med opgaver inden for ydelser efter aktivloven. Om stillingen Du bliver en del af et engageret ydelsesteam, hvor faglighed, samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder målrettet og professionelt med vores opgaver, og vi lægger vægt på at hjælpe hinanden, dele viden og finde gode løsninger – også når sagerne er komplekse. Du får din egen sagsstamme og mulighed for at fordybe dig i sagsbehandlingen. Samtidig er der mulighed for at tilpasse stillingens indhold inden for ydelsesområdet afhængigt af dine kompetencer. Job og Ydelser er en del af Center for Økonomi og Beskæftigelse. Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, et godt kollegialt samarbejde og en sund balance mellem arbejdsliv og fritid. Om dig Vi forestiller os, at du: Har en relevant uddannelse og erfaring med ydelsesområdet. Kan omsætte lovgivning til praksis og træffe afgørelser med udgangspunkt i gældende regler og praksis. Har erfaring med KY – gerne med administrationsmodulet Eventuelt har et kendskab til KSD Trives med tal, beregninger og kompleks lovgivning. Har interesse for lovgivning og holder dig fagligt opdateret på relevant lovgivning herunder aktivloven og regler om fleksløntilskud indenfor Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats. Har gode IT-kompetencer og lyst til at arbejde med nye teknologiske muligheder, herunder AI. Kommunikerer klart og imødekommende, både skriftligt og mundtligt. Arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere dine opgaver. Motiveres af faglige udfordringer og løbende udvikling. Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og bevarer ro og overblik i en travl hverdag. Er fleksibel, ansvarsbevidst og stabil. Dine arbejdsopgaver Dine opgaver vil blandt andet være at: Behandle ansøgninger om kontanthjælp og enkeltydelser Beregne og udbetale fleksløntilskud. Følge op på egne sager og sikre korrekt og rettidig sagsbehandling. Betjene og vejlede borgere telefonisk, personligt og digitalt. Behandle klagesager. Varetage forskellige administrative opgaver inden for ydelsesområdet. Vi tilbyder Hos os får du: Et stærkt fagligt fællesskab i en mindre kommune, hvor der er gode muligheder for sparring, kompetenceudvikling og deltagelse i ERFA-møder inden for ydelsesområdet. En god start med et introduktionsforløb, der tilpasses dine erfaringer og behov. Fleksibilitet i hverdagen med mulighed for flekstid og hjemmearbejde efter aftale. Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter humor, hjælpsomhed og en positiv tilgang til opgaverne. Fokus på balance mellem arbejde og fritid. Gode pendlermuligheder S-togslinjerne A og E samt letbanen kører næsten lige til døren. Medlemskab af en aktiv personaleforening med forskellige arrangementer Mulighed for DSB Erhvervskort Kantineordning Du kan læse mere om vores organisation og de forventninger, vi har til hinanden, i Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag . Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Lønniveauet for denne stilling forventes at være i spændet 38.000- 42.000 kr. + pension, men vil altid være med udgangspunkt i en individuel forhandling. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans V. Jensen på telefon 47 97 44 43. Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest fredag den 13. november 2026 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 47 og 48. Send din ansøgning via Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Se alle jobs