Natugle søges til vågne nattevagter i botilbud i Ribe.
Esbjerg Kommune
- 6760 Ribe
- Deltid
- Ansøgningsfrist 31. okt.
Du mangler måske egentlig ikke et job, men blev alligevel nysgerrig. Måske kan du genkende dig selv i nogle af de følgende udsagn: Du er en natugle. Du trives med at sove til langt ud på eftermiddagen og er frisk og vågen hele natten, så arbejde i tidsrummet kl. 21.45-07.15 er lige noget for dig. Du er hjælpsom. Du byder ind for at hjælpe dine kollegaer med at løse opgaven. I er 2 nattevagter på arbejde hver nat. I er fælles om nogle opgaver, andre fordeler I imellem jer. I særlige tilfælde, hjælper I også kollegaer i andre afdelinger med 2 personers opgaver. Du udstråler ro. Borgernes trivsel er vores kerneopgave. Du er tålmodig og støtter borgeren med de natlige gøremål og plejeopgaver i borgerens tempo. Opgaverne om natten er primært at hjælpe borgerne til at finde ro, tryghed og passende døgnrytme. Der bor 21 borgere i huset, der alle har individuelle behov og ønsker til deres nattero. Arbejdet indebærer en del plejeopgaver. Du bevarer overblikket. For at vores hus kan fungere døgnet rundt, er det vigtigt at alle hjælper hinanden. Der kan derfor forekomme forskellige praktiske opgaver om natten så som lettere rengøring, egenkontrol, varebestilling, oprydning osv. Du er god til at samarbejde. Du sætter en ære i at løfte i flok. Hos os hjælper vi hinanden med at løse opgaverne. Du handler og tager ansvar, uanset om du samarbejder med pedellen, kollegaer eller pårørende. Vi arbejder sammen for det gode arbejdsmiljø og finder arbejdsglæden ved at fejre de små succeser. Jamen, så er det jo dig vi mangler på Botilbuddet Bøge Allé 123-125-127 Vi søger en nattevagt til vores nattevagtsteam pr. 1. december 2026 eller snarest muligt. Stillingen på 36,5 timer om ugen. Der arbejdes i fast 5:2 ordning med arbejde hver 2. weekend. Der kan blive mulighed for at arbejde 7:7, hvis det foretrækkes. Arbejdstiden er primært i tidsrummet kl. 21.45-07.15. På Bøge Allé 123-125-127 bor 21 borgere pt. i alderen 35-82 år med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er samtidig andre diagnoser som demens, psykiske lidelser og funktionstab i varierende grad. Borgernes funktionsniveau er varieret, så vi samarbejder både med meget verbale og nonverbale kommunikationsformer. Vi stiler efter at give hver borger et individuelt tilbud med udgangspunkt i borgerens udviklingspotentiale, behov og ønsker, så de kan mestre eget liv, så meget som muligt. Du kan læse mere om os her: Bøge allé 123-125-127 Eller du kan se en video fra Udviklingscenter Vest: UCV Personalegruppen tæller 28 medarbejdere og består af socialpædagoger, PAU, SSA, SSH og omsorgsmedhjælpere. Vi har også plads til dig og din faglighed. Hvis du har lyst til at høre mere om os, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Mette Poulsen i tidsrummet kl. 8-14 på 29387559. Da tilbuddet er borgernes hjem, er det ikke muligt at besøge huset forud for ansøgningen.Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer. Ansøgningsfrist: 31. oktober 2026 Samtaler forventes afholdt d. 11. november 2026 Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.