Spring til indhold
rekrut.dk
Slået op 24. sep.

Mekaniker eller smed til teknisk vedligehold - aftenhold

RANDSTAD A/S

  • 6000 Kolding
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 31. okt.
Er du en erfaren tekniker med flair for mekanik, vedligeholdelse og optimering af produktionsudstyr? Trives du med en hverdag, hvor du arbejder med en alsidig maskinpark og er en del af en arbejdsplads med gensidig fleksibilitet? Så er denne stilling noget for dig! På vegne af Textilia søger vi en rutineret og praktisk anlagt vedligeholdelsestekniker til industrivaskeriet i Kolding. Afdelingen leverer tekstiler til hoteller og restauranter i hele Danmark, og sammen med resten af det tekniske team får du en central rolle i at sikre en stabil, effektiv og optimal drift af produktionsfaciliteterne. om Textilia Textilia (tidligere De Forenede Dampvaskerier / DFD) har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Det er i dag en af Nordens største servicevirksomheder med ca. 40 lokationer i Skandinavien, 2500 fuldtidsansatte og en samlet omsætning på 2,3 mia. kroner. arbejdstider med plads til weekend Du vil primært være på fast aftenhold, hvor du får stort ansvar og frihed til at løse dine opgaver. Ugen løber fra mandag til fredag, men for at sikre god fleksibilitet bestemmer du selv, om du vil tage fredagen som en almindelig aftenvagt, eller om du foretrækker at møde ind på daghold (kl. 10.00 – 15.00) sammen med dine dagskollegaer. Mødetiden mandag til torsdag er kl. 14.00 – 22.30. vi strækker os gerne for hinanden: Fleksibilitet er en mærkesag for os. Vi ved, at hverdagen skal hænge sammen, så når driften tillader det, kan vi sagtens aftale, at du stempler tidligere ud om fredagen, eller af og til tager en velfortjent, lang weekend med en fuld fridag. Bemærk: Din grundlæggende oplæring vil foregå på daghold, så du bliver klædt bedst muligt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt om aftenen. Der vil være mulighed for at komme på fast daghold i perioden fra December - Februar. dine primære arbejdsopgaver Du vil arbejde med et produktionsapparat af både ældre og nyere dato. Dine opgaver inkluderer, men er ikke begrænset til: - løbende service og forebyggende vedligeholdelsesopgaver. - mekanisk fejlfinding og udbedring af akutte nedbrud på maskinerne, så driften hurtigt er i gang igen. - deltagelse i tekniske opgraderinger og forbedringsprojekter på anlægget. - tæt samarbejde med både interne kollegaer og eksterne fageksperter. din profil Din uddannelsesmæssige baggrund kan være forskelligartet. Vi forestiller os, at du har et svendebrev som f.eks. automatiktekniker, elektriker, mekaniker, maskinarbejder, smed eller VVS-montør. Alternativt er du selvlært med solid og bred erfaring inden for vedligehold af industrimaskiner. derudover forventer vi, at du: - har konkret erfaring med mekanisk fejlfinding og reparationer. - er pragmatiker frem for perfektionist og hurtigt kan danne dig et overblik og prioritere i opgaverne – også når en maskine står stille. - arbejder systematisk og struktureret. - er en udpræget holdspiller, der kan arbejde selvstændigt på dine aftenvagter, men som respekterer samarbejdet med resten af teamet. - er mødestabil og indstillet på periodevist weekendarbejde ved ferie, fravær og i spidsbelastningsperioder (højsæsonen i sommerhalvåret). vi tilbyder: Gode vilkår og stærkt kollegaskab Hos Textilia bliver du en del af en uhøjtidelig virksomhed, hvor der ikke er langt fra den gode idé til implementering. Psykologisk tryghed, værkstedshumor og et godt kollegaskab vægtes højt. Du tilbydes en attraktiv pakke, der bl.a. indeholder: - en konkurrencedygtig grundløn efter kvalifikationer. - attraktive tillæg for dit arbejde på aftenhold samt ved eventuelle weekendvagter. - fritvalgslønkonto samt en god pensionsordning. - et trygt arbejdsmiljø med tillid og støtte til at udfolde og udvide dine evner. ansøgning og kontakt Kan du se dig selv i rollen, og er du klar til at sikre driften hos Textilia på aftenholdet? Så send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Functional Expert Anne Marie Staghøj på tlf. 61959231. om randstad Randstad er verdens største HR-udbyder og ‘partner for talent’. Vi giver lige muligheder til alle uanset baggrund og hjælper kandidater med at forblive relevante på et hastigt skiftende arbejdsmarked. Vi tror på et inkluderende arbejdsmarked, hvor alle kan være sig selv og føle sig velkomne. Vores markedsindsigt og store kendskab til arbejdsmarkedet hjælper virksomheder med at opbygge en kvalificeret, mangfoldig og fleksibel arbejdsstyrke, og vi støtter mennesker og virksomheder i at nå deres fulde potentiale. Det er det, vi er her for, og det er det, der motiverer os hver dag. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group. Vi formidler dagligt arbejde til over 600.000 mennesker verden over og er førende inden for rekruttering, karriererådgivning og fleksibel arbejdskraft i Danmark, med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding.
Alle job i Industri & Metal