Medarbejder til grænsekontrolopgaver i Fødevarestyrelsen, Aarhus Havn
FødevareMidtjylland, Grænsen Århus
- 8000 Århus C
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 4. nov.
Vil du være med til at beskytte dyresundheden i Danmark og sørge for, at vi ikke får farligt mad og dyrefoder ind over grænsen? Fødevarestyrelsen søger en ny kollega til et alsidigt arbejde med grænsekontrol på vores grænsekontrolsted på Aarhus havn. Vi kontrollerer importerede partier animalske fødevarer, foder og biprodukter samt ikke-animalske varer med restriktioner fra tredjelande. Vi har et tæt samarbejde med Toldstyrelsen, som vi deler faciliteter med i samme hus. Du kommer til at arbejde i et team af kolleger med mange forskellige uddannelser, der glæder sig til at tage imod dig. Opgaver Du får både kolleger med samme opgaver som dig selv og kolleger, der varetager andre dele af import- og eksportkontrollen. Du skal hovedsagelig beskæftige dig med: • Dokumentkontrol og fysisk kontrol af importerede partier fisk og fiskevarer, herunder prøveudtagning • Sagsbehandling • Vejledning af importører • Herudover skal du deltage i andre af grænsekontrollens opgaver Om dig For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at: • Du er uddannet procesteknolog eller tilsynstekniker • Du kan formulere dig klart og professionelt på dansk – på i tale og på skrift • Du har kørekort til kategori B • Du har flair for IT og administrativt arbejde Det er en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med kontrol, ligesom erfaring med importreglerne er en fordel. Personlige kvalifikationer • Du kan selvstændigt træffe faglige beslutninger inden for de fastlagte rammer • Du har en professionel tilgang til opgaven • Du er ikke bange for at dele ansvar og arbejdsopgaver med andre, men du kan samtidig løfte opgaver alene • Du er god til at bevare overblikket og sikre struktur i en travl og presset hverdag • Du har lyst til og evne for at arbejde i en politisk ledet organisation Om os Du bliver en del af FødevareNord, som er én af Fødevarestyrelsens tre udkørende kontrolenheder. Vi er en enhed med ca. 130 ansatte. Vi dækker den nordøstlige halvdel af Jylland, og har mange forskellige opgaver, herunder tilsyn i fødevarevirksomheder, eksportkontrol, udstedelse af certifikater og importkontrol, herunder grænsekontrol på enhedens grænsekontrolsteder. Vi kan tilbyde dig et spændende og varierende job i et godt, uformelt arbejdsmiljø med stor faglighed samt gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. Der er en stor samfundsmæssig interesse for vores arbejde, og det mener vi forpligter. Vores medarbejdere yder hver dag deres allerbedste for at skabe gode resultater, og vi ønsker, at medarbejderne trives og udvikler deres kompetencer i det daglige. Vi praktiserer en åben og uformel ledelse i hverdagen og lægger vægt på ærlighed og forventningsafstemning mellem ledelse og medarbejdere. Hvornår skal du starte? Der er brug for dig pr. 1. januar eller efter aftale. Samtaler finder sted 11. og 13. november 2026 Løn og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Aarhus. Sådan ansøger du Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 4. november 2026. Vil du vide mere Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Annette Arbjerg: 72275925 eller grænsedyrlæge Christina Wurtz:72275023 Du kan læse mere om at arbejde i Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk/job. Det er en betingelse for ansættelsen, at du som led i din ansættelse, kan: •Opnå gyldig arbejds- opholdstilladelse i Danmark inden tiltrædelse eller • Opnå gyldigt opholdsdokument i Danmark ved ansættelse. Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Lignende stillinger
Se alle jobsKundeservice medarbejdere
Moranti Services A/S • 2300 København S
- Frist 30. okt.
Slået op 30. sep.Se stillingenAnsvarsbevidst medarbejder søges til rengøringsarbejde i Kolding og omegn!
Medarbejderne ApS • 6600 Vejen
- Frist 20. okt.
Slået op 25. aug.Se stillingenMedarbejdere til containertømning – fleksibelt deltidsjob
Medarbejderne ApS • 5000 Odense C
- Frist 30. okt.
Slået op 24. sep.Se stillingen