Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Lungemedicinsk ambulatorie Gentofte Hospital søger sygeplejerske

Gentofte Hospital

  • 2900 Gentofte
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 24. nov.
Ambulatoriesygeplejerske søges til Klinik for Lungesygdomme, Gentofte Hospital Brænder du for ambulant sygepleje, høj faglighed og tværfagligt samarbejde? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores engagerede team i Klinik for Lungesygdomme på Gentofte Hospital. Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 30-37 timer ugentligt med ansættelse snarest muligt eller efter aftale. Om stillingen Arbejdstiden ligger på hverdage kl. 8.00-15.30 i ambulatoriet. Stillingen er en delestilling, hvor du som led i "Fælles om vagtarbejdet" er tilknyttet et lungemedicinsk sengeafsnit på Herlev Hospital. Her indgår du med to vagter hver 6. weekend. Om der er tale om dag- eller aftenvagter aftales ud fra dine ønsker, og du tilbydes et grundigt introduktionsforløb i sengeafsnittet. Om os Klinik for Lungesygdomme er et stort og højt specialiseret ambulatorium med følgende subspecialer: Astma Interstitielle lungesygdomme Komplicerede lungeinfektioner Alfa-1-antitrypsinmangel KOL Tuberkulose Kompliceret søvnapnø Iltbehandling Vi arbejder i tværfaglige teams med høj faglig ekspertise og et stærkt fokus på kvalitet, patientsikkerhed og patientinddragelse. Dine arbejdsopgaver I ambulatoriet bliver du en vigtig del af udredning, behandling og pleje af patienter med lungesygdomme. Dine opgaver kan blandt andet omfatte: Måling af lungefunktion Reversibilitetstest Mannitol- og metakolintest NO-måling Intravenøs behandling A-punktur Vejledning i brug af inhalationsdevices Patientundervisning og rådgivning Vi tilbyder Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi tilbyder: Et positivt og engageret kollegafællesskab Høj faglighed og specialiserede patientforløb Regelmæssig undervisning, tavlemøder og faglige konferencer Tværfagligt samarbejde på tværs af specialer Et grundigt og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram Løbende kompetenceudvikling og sparring Indflydelse på vagtplanlægningen med fokus på balance mellem arbejds- og privatliv En afdeling, hvor nye idéer og initiativer bliver værdsat Vi er kendetegnet ved hjælpsomhed, loyalitet og godt humør, og vi arbejder aktivt for, at både patienter, pårørende og medarbejdere oplever høj kvalitet og respektfulde relationer. Vi søger dig, som Er autoriseret sygeplejerske Trives med ambulant sygepleje og komplekse patientforløb Har lyst til at udvikle dig fagligt inden for lungemedicin Er engageret, samarbejdsorienteret og tager medansvar for fællesskabet Bidrager til et godt arbejdsmiljø og en høj kvalitet i patientbehandlingen Erfaring inden for lungemedicin er en fordel, men ikke en forudsætning. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgning Ansøgningsfrist: 24. november 2026 Samtaler afholdes: 26. november 2026 Ansættelsesudvalget består af oversygeplejerske Nana Thisted samt to sygeplejersker fra ambulatoriet. Har du spørgsmål eller ønsker at besøge afdelingen inden din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Nana Thisted Telefon: 21 24 02 28 Vi glæder os til at høre fra dig.
Se alle jobs