Land- og bylivskonsulent
Billund Kommune
- 7200 Grindsted
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 9. nov.
Vil du være med til at udvikle levende byer, stærke lokalsamfund og fællesskaber i hele Billund Kommune? Og kan du få mennesker, idéer og organisationer til at mødes om lokal udvikling? I Billund Kommune arbejder vi for at skabe attraktive steder at leve, bo og engagere sig. Derfor søger vi en land- og bylivskonsulent, der kan være med til at omsætte politiske ambitioner og lokale initiativer til konkret udvikling og styrke samarbejdet mellem borgere, frivillige, lokalråd, foreninger, virksomheder og kommunen. Stillingen er nyoprettet, og du får derfor mulighed for at være med til at forme funktionen. Din kerneopgave bliver at skabe forbindelser: mellem borgere og kommune, mellem lokale initiativer og kommunale fagområder og mellem politiske ambitioner og konkrete handlinger. Du kommer til at arbejde med både landsbyer, lokalsamfund og vores centerbyer. Opgaverne vil være forskellige, men fællesnævneren er er et stærkt fokus på fællesskaber, lokal udvikling, samskabelse og borgerinddragelse. Du bliver en tydelig indgang til kommunen for lokalråd og andre lokale aktører med udviklingsinitiativer. Din opgave er ikke at have alle svarene, men at skabe overblik, åbne de rigtige døre og samle de relevante mennesker omkring bordet. Dine vigtigste opgaver: Stærke lokalsamfund og levende byer Du skal være med til at skabe gode rammer for lokal udvikling – fra landsbyer og lokalsamfund til vores centerbyer. Sammen med lokale aktører omsætter du idéer, muligheder og kommunens ambitioner til konkrete initiativer. En del af dit arbejde vil foregå tæt på de lokale aktører, og der vil derfor også være møder og aktiviteter uden for normal arbejdstid. Samarbejde med lokalråd, foreninger, borgere, erhvervsliv og andre lokale aktører om udvikling af lokalsamfund og byliv. Understøtte lokale initiativer og udviklingsprojekter fra idé til handling – herunder vejlede om udviklingsmuligheder og relevante puljer. Bidrage til at omsætte kommunens byprofiler og ambitioner for landdistrikterne til konkrete aktiviteter og projekter. Bidrage til udviklingen af levende og attraktive bymidter og stærke lokale fællesskaber. Skab forbindelser og få ting til at ske En vigtig del af jobbet er at skabe sammenhæng mellem lokale initiativer, kommunens fagområder og politiske ambitioner. Du bliver en tydelig indgang til kommunen og skal kunne samle de rette mennesker omkring en opgave. Skabe forbindelser mellem lokale aktører og relevante fagområder i kommunen. Drive og koordinere udvalgte udviklingsprocesser og aktiviteter på tværs af organisationen. Omsætte politiske ambitioner til konkrete handlinger og skabe fremdrift i samarbejder. Bidrage til kommunikation, synliggørelse og branding af land- og byliv, lokale oplevelser, projekter og muligheder. Hvem er du? Vi forestiller os, at du har erfaring med lokal udvikling, projektledelse, strategisk udvikling, facilitering eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre afgørende – vigtigere er det, at du kan skabe relationer, drive processer og omsætte ideer og ambitioner til handlinger. Det er en fordel, hvis du kender til arbejde med landdistrikter, byliv eller lokale udviklingsprocesser, men vi forventer ikke at du er specialist på alle områder. Vi lægger særlig vægt på, at du: kan navigere på tværs af fagområder og skabe fremdrift i komplekse samarbejder har gennemslagskraft og kan tage teten på opgaver, samtidig med at du er god til at få andre med har politisk flair og dømmekraft og forstår at navigere i en politisk ledet organisation. er en dygtig facilitator og kommunikerer sikkert med både politikere, frivillige, virksomheder og borgere er nysgerrig, handlekraftig og ser muligheder frem for begrænsninger har interesse for kultur-, fritids- og frivillighedsområdet, samt by- og landdistriktsudvikling har lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab med høje ambitioner og plads til humor Om os Afdelingen ’Kultur, Fritid og Frivillighed’ er en central del af Billund Kommunes arbejde med at understøtte stærke fællesskaber, attraktive fritidstilbud, et levende kulturliv og gode rammer for frivilligt engagement. Afdelingen består af syv medarbejdere; Fritidskonsulent, Kulturkonsulent, Frivillighedskonsulent, Foreningskonsulent, Udviklingskonsulent, Eventkoordinatorelev og dig som Land- og Bylivskonsulent. Du refererer du til afdelingslederen for Kultur, Fritid og Frivillighed, men en stor del af dit arbejde kommer til at foregå på tværs af kommunen og i tæt kontakt med borgere, lokalråd, foreninger og andre samarbejdspartnere. Billund Kommune er kendt for at sætte en ambitiøs kurs og igangsætte initiativer, der gør en forskel. Vores udviklingsstrategi hedder Fremtidens Legeplads , og vi er samtidig hjemsted for Børnenes Hovedstad . Leg, nysgerrighed og kreativitet er også en del af den måde vi arbejder på. Gennem Playful working bruger vi legens karakteristika – mening, begejstring, social involvering, aktiv deltagelse og eksperimentering – som inspiration til at tænke nyt og skabe gode løsninger sammen. Vi har høje ambitioner og lægger vægt på faglighed, samarbejde og på at finde løsninger sammen. Samtidig skal der være plads til humor og til at prøve nye veje. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anita Lund Kjær, afdelingsleder for Kultur, Fritid og Frivillighed, på tlf. 2016 9769 og alundk3@billund.dk eller Rasmus Kaufmann, områdechef for Kultur, Fritid og Branding, på tlf. 3115 6136 og raka@billund.dk – lav gerne aftale på forhånd via mail. Ansøgning og proces Ansøgning med relevante bilag sendes digitalt via Billund Kommunes rekrutteringssystem senest 9. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler 16. november 2026 og evt. 2. samtaler 23. november 2026.
Lignende stillinger
Se alle jobsLaboratory and field technician/engineer in mechatronics at Land-CRAFT
Land-CRAFT • 8000 Aarhus C
- Frist 5. nov.
6 dage sidenSe stillingenPædagog til basisgruppen i Barndommens Land
Københavns Kommune • 2400 København NV
- Frist 20. okt.
Slået op 6. okt.Se stillingenSocial- og sundhedshjælper søges til land- og bydistrikt Sønderly
Distrikt Sønderly • 8800 Viborg
- Frist 27. okt.
Slået op 8. sep.Se stillingenMedarbejder til informationssikkerhed og IT i By-, Land- og Transportministeriet
Transportministeriet • 1220 København K
- Frist 15. okt.
Slået op 29. sep.Se stillingen