Konsulent med fokus på administration, digitalisering og forskningsstøtte - DTU Energy
DTU Energy - Bygning 301
- 2800 Kgs. Lyngby
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 10. nov.
Vil du være med til at gøre hverdagen lettere for forskere og ledere gennem stærk administration, digital udvikling og nye måder at arbejde på? Vi søger en engageret og initiativrig kollega, der kan bygge bro mellem mennesker, processer og teknologi. Du får en central rolle i at understøtte vores forskningsmiljø med både klassiske administrative opgaver og udvikling af smartere, digitale arbejdsgange. Dine opgaver Stillingen består af to hovedområder: Support til sektioner og ledelse Du bliver en vigtig del af den administrative understøttelse af vores sektioner og ledere. Opgaverne vil blandt andet omfatte: Onboarding og offboarding af medarbejdere Koordinering og administrativ understøttelse af ph.d.-forsvar Praktisk og administrativ støtte til sektionsledere Koordinering af møder, opfølgning på opgaver og administrative processer Identifikation af områder, hvor administrative arbejdsgange kan forenkles og automatiseres Vi ønsker særligt at styrke vores brug af digitale værktøjer og kunstig intelligens. Derfor skal du have lyst til at arbejde med udvikling og implementering af nye løsninger, eksempelvis Microsoft 365 Copilot og andre digitale værktøjer, der kan gøre vores arbejdsgange mere effektive og skabe mere værdi for organisationen. Understøttelse af forskere og projekter Du får også en vigtig rolle i at hjælpe vores forskere med administrative og økonomiske processer. Opgaverne vil blandt andet være at: Vejlede forskere i administrative og økonomiske procedurer, f.eks. hvordan vi kommer fra en forskningsansøgning til oprettelse af et forskningsprojekt i vores økonomisystemer. Følge op på konkrete forskningsprojekter og sikre fremdrift på den administrative side Understøtte samarbejdet mellem forskere og DTU Koncerns økonomifunktion Identificere og adressere uklarheder i processer og ansvarsfordeling Bidrage til bedre økonomisk forståelse og rettidig opfølgning på projekter Sikre at aftalte processer bliver omsat til handling i praksis Vi kalder det implementeringskraft: Evnen til at få gode processer til at fungere i virkeligheden gennem dialog, opfølgning og vedholdenhed. Hvem er du? Vi forestiller os, at du: Har en relevant akademisk uddannelse på enten bachelor eller kandidatniveau, gerne inden for økonomi, administration eller ledelse. Har erfaring med administration, koordinering eller projektunderstøttelse Har forståelse for økonomiske processer og håndterer let Microsoft Excel Er struktureret og trives med at skabe overblik Er nysgerrig på digitalisering, AI og nye teknologiske muligheder Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med mange forskellige interessenter Er opsøgende og følger op, når opgaver eller processer går i stå Kan se sammenhænge mellem processer, mennesker og organisatoriske mål Taler og skriver flydende engelsk Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en vidensorganisation, et universitet eller en projektorienteret organisation, men det er ikke et krav. Vi tilbyder En spændende rolle med stor variation i opgaverne Mulighed for at præge udviklingen af nye administrative og digitale løsninger Tæt samarbejde med ledere, forskere og administrative kolleger En arbejdsplads præget af høj faglighed, samarbejde og udvikling Mulighed for at bringe dine idéer til handling og skabe mærkbare forbedringer Hos os får du mulighed for både at løse vigtige driftsopgaver og være med til at forme fremtidens administrative understøttelse af forskning og ledelse. Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer . Ansøgning og kontakt Vi skal modtage din online ansøgning senest den 10. november 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Team Administration, Christina Stenderup Jensen, chrisj@dtu.dk , tlf. 9351 1094. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen. Institut for Energikonvertering og -lagring (DTU Energy) På DTU Energi arbejder vi med forskning og udvikling af funktionelle materialer, komponenter og systemer til bæredygtige energiteknologier. Teknologierne omfatter brændselsceller, elektrolyse, power-to-x, batterier og kulstofoptagelse. Forskningen er baseret på stærke kompetencer inden for elektrokemi, atomskala- og multiphysics-modellering, autonom materialefremstilling, materialebearbejdning og strukturanalyser. Vi fokuserer også på at uddanne ingeniørstuderende på alle niveauer, lige fra bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelse til livslang læring. Vi har omkring 300 dedikerede medarbejdere. Læs mere om os på denne hjemmeside: www.energy.dtu.dk . DTU – Til gavn for samfundet siden 1829 DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.