Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Konstabel til Drift og Beredskab ved Logistikcenter Materiel og International Indsats

Beredskabscenter Midtjylland

  • 7400 Herning
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 30. okt.
Kunne du tænke dig, at bidrage til at Beredskabsstyrelsen kan løse sine beredskabsopgaver for samfundet på effektiv måde? Har du erfaring fra arbejde med Forsvarets forsyningsstruktur? Er du serviceminded, og kunne du tænke dig et job på en arbejdsplads, hvor dagen er uforudsigelig, og hvor fællesskab om beredskab er en bærende værdi? Så kan det være dig, vi søger til denne spændende, stilling som konstabel ved Drift og Beredskab ved Logistikcenter Materiel og International indsats. Om os Beredskabsstyrelsen Midtjylland er Beredskabsstyrelsens operative afdeling i Herning, som yder støtte til andre myndigheder i tilfælde af store ulykker og katastrofer i Danmark og i udlandet. I den forbindelse uddanner vi ca. 120 værnepligtige redningsspecialister om året, ligesom vi vedligeholder og udvikler uddannelsen for mere end 100 frivillige samt også det faste personel. Vi er samtidig hjemsted for Beredskabsstyrelsens Logistikcenter for Materiel og International indsats. Logistikcentret er en spændende, alsidig og meget dynamisk arbejdsplads, som understøtter Beredskabsstyrelsen operative virke såvel nationalt som internationalt. Vi er 25 faglige stærke og dedikerede medarbejdere på Logistikcenteret, bredt sammensat af mange forskellige specialer og ansættelsesformer. Tværfaglighed og samarbejde er nøgleord for, at vi i enheden kan nå vores fælles mål. Om stillingen Du vil få en selvstændig rolle på Munderingsdepotet, hvor du sammen med øvrige kollegaer sørger for at der altid er mundering klar til udlevering til vores værnepligtig, frivillig, befalingsmænd og vores øvrige uniformerede ansatte. Du vil samtidig få en aktiv rolle i forhold til at holde materiel klar og funktionsduelig. Dine opgaver, vil blandt andet omfatte: - Ansvarlig for udlevering og returnering af mundering i forbindelse med indkaldelse og hjemsendelse af værnepligtige. - Ansvarlig for lagerbeholdning af mundering herunder bestilling af mundering. - Håndtering af bytning af mundering herunder vask og mundering. - Håndtering af materiel til udlån til uddannelse af værnepligtige. - Udføre pleje af brandslanger. Om dig Du er uddannet Redningsspecialist ved Beredskabsstyrelsen. Derudover vil det være en klar fordel, hvis du har certifikat til gaffeltruck. Det er en forudsætning, at du som minimum har kørekort til køretøjskategorierne B og C. Som person forestiller vi os, at du: - Har erfaring med arbejde i forsvarets forsyningsstruktur. Det er desuden en fordel, hvis du har kendskab til, eller er uddannet i SAP DeMars systemet. - Er udadvendt af natur og trives i en dynamisk hverdag med mange mennesker. - Er hjælpsom af natur og god til at samarbejde. - Har sans for kvalitet og fokus på slutbrugeren. - Er omstillingsparat, og klar til at anvende dine kompetencer bredt. - Kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver. - Kan samarbejde på tværs af forskellige faggrupper. - Trives med en hverdag, hvor opgaverne ikke altid er ens. Ansættelsesvilkår Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, og tillæg af 6. januar 2025 indgået mellem Centralorganisationen af 2010, Centralforeningen for Stampersonel samt Finansministeriet. Arbejdsstedet er i Herning. Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Kontakt og ansøgning Du er meget velkommen til at kontakte leder af Drift og Beredskab Søren Larsen på telefon 20 60 70 83 eller til Logistikcenterchef Lene Østergaard Hansen på telefon 23 25 52 72, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Personelkommandoen på mail pkom-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96. Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Beredskabsstyrelsen I Beredskabsstyrelsen arbejder vi med at forebygge og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan påvirke danskernes tryghed. Hos Beredskabsstyrelsen går faglig stolthed og høj trivsel hånd i hånd; vi skaber rammerne for et sundt arbejdsmiljø med plads til balance, tæt sparring og en uformel omgangstone midt i vigtige samfundsopgaver. Vi råder bl.a. over operative kapaciteter til lands og til vands samt ekspertberedskaber, som vi indsætter, når andre myndigheder har brug for støtte ved større og samfundskritiske hændelser. Vi har også en række myndighedsopgaver, som bl.a. består i at understøtte og uddanne det statslige og kommunale redningsberedskab samt øvrige beredskabsaktører. Vi varetager også opgaver inden for beredskabskommunikation og sejladssikkerhed i danske og grønlandske farvande og kan indsættes internationalt. Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med cirka 1.000 ansatte fordelt over hele landet. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver. Vi arbejder hver dag målrettet for at være en skarp og tidssvarende beredskabsaktør, der skaber tryghed for Danmark. Det gør vi med afsæt i vores tre pejlemærker: - Vi holder os skarpe på fagligheden - Vi er altid klar til indsats - Vi passer på hinanden og prioriterer samarbejdet
Alle job i Logistik & Lager