Klinisk farmakonom til medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Holbæk
Region Sjælland
- 4300 Holbæk
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 6. nov.
Har du lyst til at gøre en forskel for patienter og hjælpe sygeplejersker og læger, er chancen der nu. Kom og bliv en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci. Teamet består af en ledende farmakonom og 13 farmakonomer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, og er et team med gode samarbejdsevner og godt humør. Vi kan tilbyde 37 timers arbejdsuge eller efter aftale Et selvstændigt, spændende og meningsfuldt job med afvekslende arbejdsopgaver En grundig oplæring og kvalificering i medicinservice, dispensering og administration Tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger og med andre kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket Vi forventer, at du er uddannet farmakonom. Hvis du har erfaring med medicinservice eller medicinmanagement er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelsen. Derudover lægger vi vægt på, at du Besidder stor og velfunderet farmakologisk viden Har gode kommunikations- og formidlingsevner i tale og på skrift Er initiativrig, serviceorienteret og ansvarsfuld Har evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet Er udadvendt, i godt humør og har gå-på-mod Kan møde kl. 7.00 Kan arbejde i weekenden hver 6 uge i et fast rul Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer Som Sygehusapotek er en af vores vigtige opgaver at levere serviceydelser, såsom medicinservice til sygehusene, hospice og Psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som Sygehusapotek indgår aftaler med sygehusafdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem Medicinservice er organiseret som seks Medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier. Som ansat i Medicinserviceteamet i Holbæk udføres medicinservice, medicindispensering og -administration samt udlevering af vederlagsfri lægemidler til særlige patientgrupper på Holbæk Sygehus. Herudover varetages medicinservice hos Sundhedscenter Kalundborg og Nykøbing Sjælland, samt i Psykiatrien. Arbejdsopgaver i Medicinservice Foretage ordinationsgennemgang af medicin til indlagte patienter Dispensere og administrere medicin til indlagte patienter i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker Indgå i dialog med afdelingens personale mht. valg af lægemidler, samt medvirke til at løse lægemiddelrelaterede problemstillinger Være til rådighed for besvarelse af relevante lægemiddelrelaterede spørgsmål fra afdelingerne Lagerstyring af medicinrum, herunder bestilling og påpladssætning af medicin Vurdere medicinforbrug i relation til standardsortiment og rekommandationer Håndtering, registrering og udlevering af lægemidler som udleveres vederlagsfrit til særlige patientgrupper på sygehusets ambulatorier Ansættelse Løn og ansættelse følger relevant overenskomst Forventet ansættelse pr. 1. jan. 2026 eller snarest muligt Ansøgningsfrist d. 6. november 2026 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46-47 Kontakt Du er meget velkommen til at henvende dig til ledende farmakonom Heidi Dalsgaard Bang på telefonnummer 41 87 84 28, hvis du har spørgsmål. Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside Om Sygehusapoteket Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året. ”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen” Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
Lignende stillinger
Se alle jobsKlinisk psykolog til Region Syddanmark
Healper ApS
- Frist 1. dec.
Slået op 2. okt.Se stillingenBioanalytiker til Klinisk Patologisk Anatomi, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus • 6700 Esbjerg
- Frist 18. okt.
Slået op 23. sep.Se stillingenKlinisk tandtekniker til spændende samarbejde - Voksentandplejen
Silkeborg Kommune • 8600 Silkeborg
- Frist 30. okt.
Slået op 5. okt.Se stillingen