Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Klar til nye udfordringer? Team Spangsbjerg Midt søger social- og sundhedsassistent til dagvagt eller blandede vagter – fast stilling

Esbjerg Kommune

  • 6705 Esbjerg Ø
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 28. okt.
Har du lyst til et arbejde med mening, hvor relationer, faglighed, trivsel og samarbejde er i fokus? Så er det dig, vi leder efter i Team Spangsbjerg Midt. Vi søger en ny kollega til en fast stilling i dagvagt eller blandede vagter. Vi ved, at livet er forskelligt – der er derfor også mulighed for blandede vagter (dag- og aftenvagter), hvis det passer dig bedre. Andet timetal kan ønskes. Om os Hos Team Spangsbjerg Midt bliver du en del af et omsorgsfuldt arbejdsfællesskab, hvor faglig stolthed, nærvær og anerkendelse er en naturlig del af hverdagen. Vi er et udekørende team, der hver dag arbejder for at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i eget hjem. Med den nye Ældrelov står vi midt i en spændende udvikling, hvor borgernes ønsker, selvbestemmelse og værdighed er endnu mere i centrum. Du får derfor en vigtig rolle i at styrke den personcentrerede pleje og bidrage til at forme fremtidens ældreområde. Vi kan tilbyde dig Et stærkt og omsorgsfuldt arbejdsfællesskab, hvor vi passer på hinanden En fleksibel arbejdsplads i udvikling med fokus på kompetenceudvikling og faglig kvalitet En grundig og tryg introduktion til jobbet En organisation i bevægelse, hvor Ældreloven giver nye muligheder for at arbejde endnu mere helhedsorienteret Glade, positive og hjælpsomme kolleger – og en ledelse, der lytter. Et sted hvor der er stor fokus på arbejdsmiljø Vi søger dig, der… Møder borgerne med varme, respekt og nysgerrighed Trives med ansvar og variation i hverdagen Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet Har overblik og ro – også når tempoet er højt Er åben, imødekommende og har et godt humør Har gode kommunikative og trives i tværfaglige kompetencer Har forståelse for dokumentation og IT (kendskab til Cura er en fordel, men ikke et krav) Er fleksibel og motiveres af forandringer Bidrager til et godt arbejdsmiljø Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte Teamleder Pernille Wolf Nielsen på tlf. 76 16 43 35 mellem kl. 08.00 og 09.00 eller på mail: Pen17@esbjerg.dk. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer. I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest. Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer. Ansøgningsfrist: 28. oktober 2026 Samtaler forventes at blive afholdt 29. oktober 2026. Ansøgningen sendes elektronisk . Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Se alle jobs