Kirketjener ved Sankt Stefans Kirke på Nørrebro
ST STEFANS KIRKE KORDEGNENS KONTOR
- 2200 København N
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 28. okt.
Vil du være vores nye kirketjener? Stefanskirken på Nørrebro søger en fuldtids kirketjener pr. 15. november eller hurtigst muligt derefter. Som kirketjener bliver du en nøgleperson i en travl kirke med mange aktiviteter. Arbejdet kan bedst beskrives som en blanding af vicevært, eventkoordinator og praktisk støtte for hele kirken. Din rolle Du vil bl.a. skulle: · sikre, at kirkens fysiske og praktiske rammer fungerer til hverdag og ved arrangementer · medvirke ved gudstjenester, bisættelser, bryllupper, dåb og andre aktiviteter · være synlig og imødekommende over for kirkegængere, pårørende, frivillige og ansatte · deltage i koordineringsmøder og samarbejde tæt med præster, kirketjenerkollega, kordegn, kirkekoordinator, organist, kirkemusikere og frivillige · udføre praktiske opgaver som fx opstilling, oprydning, udendørs vedligehold og indkøb Vi forestiller os, at du · trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og højt aktivitetsniveau · kan holde hovedet koldt og træffe gode beslutninger i travle situationer · er serviceminded, udadvendt og har lyst til at tage ansvar · har lyst til at lære nyt og selv tage initiativ Kendskab til arbejdet som kirketjener og evt. kirketjeneruddannelse er en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder · et alsidigt job med både faste opgaver og mulighed for fleksibel planlægning · en hverdag i en pulserende kirke med et rigt menighedsliv · grundig oplæring og tæt samarbejde med erfarne kolleger · en arbejdsplads med fokus på godt samarbejde og fællesskab Arbejdstid og ansættelsesvilkår · 37 timer pr. uge · arbejde hver anden weekend · ekstra weekender ved højtider og ferier · arbejdstid planlægges i god tid i samarbejde med daglig leder · Løn efter overenskomst Prøvetiden er tre måneder. Der indhentes børneattest ved ansættelse. Ansættelse sker ved Sankt Stefans Sogns Menighedsråd, Nørrebro Provsti, Københavns Stift, efter gældende overenskomster for kirketjenere. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Læs mere om Stefanskirken og vores menighedsliv på stefanskirken.dk .
Lignende stillinger
Se alle jobsKirketjener søges
GREVE MENIGHEDSRÅD • 2670 Greve
- Frist 31. okt.
6 dage sidenSe stillingenKirketjener i Randers
SANKT ANDREAS KIRKE • 8930 Randers NØ
- Frist 19. okt.
Slået op 16. sep.Se stillingenKirketjener til Folkekirken Vesterbro
Vesterbro Sogn • 1650 København V
- Frist 16. okt.
Slået op 27. sep.Se stillingenKirketjener til Stengård Kirke
STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD • 2800 Kongens Lyngby
- Frist 30. okt.
Slået op 7. okt.Se stillingen