Kirketjener til Gjesing Kirke i Esbjerg
Gjesing Menighedsråd
- 6715 Esbjerg N
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 16. nov.
KIRKETJENER SØGES – HAR DU HÆNDERNE SKRUET GODT PÅ? Har du sans for mennesker, orden og praktiske opgaver – og har du lyst til at blive en vigtig del af vores kirke? Da vores ene kirketjener går på pension, søger vi en engageret og ansvarsbevidst kollega. Vi er en aktiv kirke med gudstjenester og kirkelige handlinger samt mange arrangementer for både børnefamilier og ældre. Som kirketjener bliver du en af de første, vores kirkegængere og besøgende møder. Derfor lægger vi vægt på, at du er imødekommende, rolig og har lyst til at møde mange forskellige mennesker. Hvem er du? Vi søger enten en uddannet kirketjener eller en person, der har lyst til at tage den obligatoriske 5-ugers kirketjeneruddannelse inden for de første 2 års ansættelse. Vi forestiller os, at du: er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at planlægge din arbejdsdag i samarbejde med vores anden kirketjener har sans for orden og et godt praktisk håndelag trives med både faste rutiner og dage, hvor planerne ændrer sig møder mennesker med åbenhed og respekt samarbejder godt med kirkens personale, vores tre præster og menighedsrådet kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at opgaverne bliver løst Har du en håndværksmæssig baggrund eller erfaring med vedligeholdelse og praktiske opgaver, er det en stor fordel. Som kirketjener er du med til at skabe gode rammer for kirkens liv og aktiviteter. Opgaverne spænder blandt andet over: rengøring og vedligeholdelse indkøb og praktisk planlægning forberedelse og oprydning ved arrangementer opstilling og flytning af borde og stole praktiske opgaver omkring kirken og dens arealer, herunder snerydning og græsklipning Derudover vil du være en del af kirkens mange gudstjenester, kirkelige handlinger, arrangementer og højtider. Et job med variation Arbejdet følger kirkens rytme, og nogle opgaver ligger derfor om eftermiddagen, aftenen eller i weekender. Der er altid en kirketjener til stede ved bisættelser, vielser og højmesser, ligesom der er tjenester til jul, påske og andre helligdage samt ved festgudstjenester, receptioner og koncerter. Der er fuld og gensidig vikarforpligtelse mellem kirketjenerne under ferie, fridage, sygdom og kurser. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på et godt og fleksibelt samarbejde. Vi tilbyder Et alsidigt job, hvor du får mulighed for at bruge både dine menneskelige og praktiske kompetencer. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med præster, kirkeligt personale og menighedsråd, hvor vi sammen skaber gode rammer for kirkens liv. Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend og på helligdage. Tiltrædelse 1. januar eller efter aftale. Har du lyst til at blive vores nye kollega? Fortæl os lidt om dig selv, dine erfaringer og hvorfor du har lyst til at arbejde hos os. Vi er mindst lige så interesserede i mennesket bag CV'et som i de formelle kvalifikationer. Ansøgningsfrist: 16. november 2026 Tiltrædelse: 1. januar eller efter aftale Ansøgning sendes til: 9121@sogn.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jette Sørensen på tlf. 30890180 Ansættelsesvilkår Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Hvis den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere ikke tidligere er gennemført, skal det ske inden for 2 år efter ansættelsens start. Drøftes i forbindelse med ansættelsen. Årslønnen aftales for en fuldtidsansættelse indenfor intervallet 324.667 - 408.841 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør for fuldtidsansættelse årligt 33.231 kr. (nutidskroner}. OK tillæg ligeledes for fuldtidsansættelse på 1.401kr. (nutidskroner) pr. år. Alle nævnte satser er for en fuldtidsstilling. Pension efter overenskomst. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Ved ansættelse vil der blive indhentet Børneattest.
Lignende stillinger
Se alle jobsKirketjener søges
GREVE MENIGHEDSRÅD • 2670 Greve
- Frist 31. okt.
Slået op 8. okt.Se stillingenKirketjener i Randers
SANKT ANDREAS KIRKE • 8930 Randers NØ
- Frist 19. okt.
Slået op 16. sep.Se stillingenKirketjener til Folkekirken Vesterbro
Vesterbro Sogn • 1650 København V
- Frist 16. okt.
Slået op 27. sep.Se stillingenKirketjener til Stengård Kirke
STENGÅRD SOGNS MENIGHEDSRÅD • 2800 Kongens Lyngby
- Frist 30. okt.
Slået op 7. okt.Se stillingen