Juridiske studentermedhjælpere til Contract Management
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV
- 2000 Frederiksberg
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 29. okt.
Vil du lære, hvordan det er at arbejde i en politisk drevet organisation? Har du interesse for obligations- og aftaleret samt it-kontraktret, og vil du hjælpe os med en bred vifte af opgaver i et kontor som varetager kontrakt- og leverandørstyring? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger en juridiske studerende med flair for IT. Contract Management Contract Management fungerer som juridisk rådgivningsenhed for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i relation til it-kontraktretlige og udbudsretlige spørgsmål. Vi har ansvaret for den strategiske udvikling og løbende professionalisering af kontrakt – og leverandørstyringsområdet på tværs af Skatteforvaltningen. Vi er et energisk og engageret kontor med fokus på samarbejde, faglig sparring og kompetent rådgivning i et komplekst krydsfelt mellem jura, it og forretning. Udviklende opgaver og samarbejde med jurister i Contract Management Du bliver en del af et specialiseret team af jurister med speciale i it, som bistår og vejleder dig i din opgaveudførelse. Du kommer til at indgå i et ungt miljø, hvor der er højt til loftet og fokus på læring gennem dine arbejdsopgaver. Dine vigtigste opgaver bliver at: Sikre at kontorets kontraktstyringssystem bliver anvendt og opdateret korrekt bistå contract managers i styring og administration af it-kontrakter, herunder forpligtelsesstyring, økonomistyring mv. undersøge juridiske problemstillinger, herunder gennemgå juridisk litteratur, kendelser og domme Understøtte vores license management team i complianceopgaven omkring styrelsens licenser varetage tværgående opgaver af administrativ karakter. Du er i gang med en videregående juridisk uddannelse Som studentermedhjælper vil din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid være 15 timer fordelt på 2-3 dage. Du er i gang med en videregående uddannelse på HA.jur/BA.jur. eller er i starten af din Cand.merc.jur/Cand.jur. Det er væsentligt, at du har interesse for obligations- og aftaleret samt it-kontraktret. Som person motiveres du af at arbejde selvstændigt, og du har et stort drive. Du har fokus på kvalitet og har en struktureret tilgang til dit arbejde. Du er udadvendt, har gode kommunikative evner og er velformuleret på dansk i skrift og tale. Det er vigtigt, at du formår at formidle budskaber klart og præcist i et let forståeligt sprog på tværs af fagligheder. Kontakt og ansættelsesvilkår Send en ansøgning med CV og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 29. oktober kl. 12.00 2026. Stillingen er til tiltrædelse 1. januar eller snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og der kan indgå en case i ansættelsesforløbet. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead Mathias Arctander Pedersen på 72 37 16 71. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt. Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Lignende stillinger
Se alle jobsJuridiske sagsbehandler
Ny-identitet • 8000 Aarhus C
- Frist 15. okt.
Slået op 24. sep.Se stillingenStuderende til juridiske opgaver
Region Syddanmark • 7100 Vejle
- Frist 2. nov.
3 dage sidenSe stillingenStudent til Finanstilsynets juridiske kontor
FINANSTILSYNET • 1401 København K
- Frist 28. okt.
3 dage sidenSe stillingen