Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Forskningskoordinator til Patologiafdelingen, SUH, Køge

Region Sjælland

  • 4600 Køge
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 6. nov.
Vi søger en ambitiøs, engageret og initiativrig forskningskoordinator, der skal bidrage til at styrke og udvikle forskningsområdet på Patologiafdelingen SUH. Du vil få ansvar for at skabe struktur og overblik over afdelingens forskningsaktiviteter, samt sikre overblik over aktiviteter og projektøkonomi. Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens ledelse og stab, samt forskningsområdet og de aktive forskere i afdelingen. Dine opgaver vil blandt andet være at: Opbygge og strukturere overblik over afdelingens samlede projekter, protokoller, aftaler og deadlines koordinere og følge op på ovenstående have indgående kendskab til og understøtte afdelingens forskningsstrategi, herunder udarbejde og vedligeholde årshjul for forskningsaktiviteter varetage projektdokumentation og følge op på forskningsprojekternes økonomi, herunder bevillinger, forbrug og afrapportering være opsøgende i forhold til relevante fonde, puljer og andre muligheder for ekstern finansiering samt arbejde tæt sammen med forskerne om fondsansøgninger identificere muligheder for nye forskningsaktiviteter og samarbejder samt bidrage til at synliggøre afdelingens forskning Du skal være med til at forme funktionen Funktionen er ny, og du får derfor mulighed for at være med til at definere, hvordan arbejdsområdet bedst organiseres og udvikles. Vi har en klar ambition om at styrke afdelingens forskningsområde, og du skal være med til at omsætte ambitionerne til konkrete aktiviteter og resultater. Hvem er du? Vi søger en akademisk uddannet kommende kollega, som har en stærk faglighed og kan arbejde selvstændigt med koordinering, udvikling og administration af forskningsaktiviteter. Du tager ansvar, arbejder struktureret og har blik for muligheder, der kan styrke og udvikle afdelingens forskning. Vi lægger vægt på, at du: er ambitiøs, engageret, initiativrig og opsøgende og har blik for nye muligheder arbejder struktureret, har et godt overblik og kan arbejde detaljeret uden at miste blikket for helheden har erfaring indenfor forskning og forskningsprojekter, flair for økonomi og kan holde styr på flere bevillinger og projekter samtidig er god til at skabe relationer og samarbejde med forskellige faggrupper og kommunikerer sikkert og professionelt – både skriftligt og mundtligt tager ansvar, arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs har gode samarbejdsevner og et godt humør Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem de administrative, økonomiske og faglige aspekter af forskningsområdet. Vi tilbyder Du får en selvstændig og varieret hverdag i tæt samarbejde med afdelingens stab, ledelse og forskningsområde. Du får samtidig mulighed for at præge et nyt arbejdsområde og være med til at udvikle afdelingens forskning og nye samarbejder. Du får: en ny og selvstændig funktion med mulighed for at præge arbejdsområdet en varieret hverdag med både koordinering, udvikling og selvstændige opgaver tæt samarbejde med afdelingens stab, ledelse, forskere og øvrige faggrupper mulighed for at være med til at udvikle nye forskningsaktiviteter og samarbejder engagerede kolleger og et stærkt tværfagligt miljø en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og godt samarbejde Om Patologiafdelingen Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital varetager diagnostik af vævs- og celleprøver for patienter i hele Region Sjælland. Vores undersøgelser er en vigtig del af udredningen af en lang række sygdomme og spiller en central rolle indenfor kræftdiagnostikken. På afdelingen arbejder vi tværfagligt med blandt andet histologi, cytologi, immunhistokemi og molekylærpatologi. Vi har et aktivt forskningsmiljø og et omfattende samarbejde med kliniske afdelinger, andre sygehuse og eksterne samarbejdspartnere – både nationalt og internationalt. Stillingen er en fuldtidsstilling uden vagter. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Hvis du kan se dig selv i rollen, glæder vi os til at høre fra dig. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Sundhedsadministrativ leder, Sophia Louise Hockerup på enten mail soph@regionsjaelland.dk eller telefon 23 32 73 51. Ansættelse: 1. januar 2027. Ansøgningsfrist: 06.11.2026 Forventede ansættelsessamtaler: 13./17. november 2026. Ansættelsesområde Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder. Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside. Startløn for overenskomstansatte Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startlønnen på regionens hjemmeside Om Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen. Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne. Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere. Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her Se video om Sjællands Universitetshospital her
Se alle jobs