Fine dining floor manager til Tamashii
Norrlyst Administration ApS
- 1552 København V
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 25. nov.
I November åbner Norrlyst Koncernen dørene til Tamashii - et nyt ambitiøst restaurantprojekt på en af Københavns mest unikke lokationer Tamashii betyder “sjæl” på japansk, og køkkenet bliver moderne asiatisk med Henrik Jyrks personlige aftryk. Ambitionen er høj, med teknik og råvarekvalitet i den skarpe ende, men uden den formalitet, der ofte forbindes med fine dining. Fra køkken og service til vinkort og indretning er Tamashii skabt med en ambition om at nå Michelin-niveau. Nu søger vi en floor manager der vil være med til at sætte retningen for hele gæsteoplevelsen og stå i spidsen for et hold, hvor service, struktur og nærvær er afgørende. Om Norrlyst Koncernen Norrlyst Koncernen står bag nogle af Københavns mest markante restauranter og vinbarer. Fælles for vores steder er en kompromisløs tilgang til kvalitet, stærkt værtskab og et ønske om konstant at udvikle os. Vi tror på, at de bedste restauranter skabes af mennesker, der tager ansvar, skaber relationer og løfter hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med ledelse, kultur og udvikling – og vi giver plads til dem, der vil sætte deres præg. Som floor manager bliver du en nøgleperson i åbningen og får du sammen med restaurantchefen ansvaret for at skabe rammerne for en serviceoplevelse, der er lige så gennemtænkt som gastronomien. Rollen Du bliver den daglige leder af restauranten sammen med restaurantchefen. Du skal sikre, at gæsteoplevelsen hænger sammen fra første kontakt til sidste farvel – og at teamet arbejder som én enhed, hvor struktur, overblik og energi går hånd i hånd. Du er tæt på driften, men også på kulturen. Du er synlig på gulvet, sætter retning for dit team og skaber et arbejdsmiljø, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd. Vi forestiller os, at du Har erfaring med fine dining. Er en stærk leder, der kan skabe ro, struktur og energi i service. Har et naturligt værtskab og brænder for at skabe gode gæsteoplevelser. Arbejder struktureret Trives med ansvar og motiveres af at bygge en kultur op fra bunden. Er tydelig, nærværende og god til at få mennesker til at lykkes sammen. Vi tilbyder En central rolle i åbningen af et nyt og ambitiøst restaurantprojekt. Indflydelse på opbygningen af service, struktur og team. Muligheden for at præge kulturen fra første dag. Attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Personalefordele på tværs af Norrlyst Koncernens restauranter og vinbarer. Hvis du motiveres af værtskab, ledelse og ambitionen om at skabe en restaurantoplevelse på højt niveau, glæder vi os til at høre fra dig.
Lignende stillinger
Se alle jobsFine dining restaurant Tamashii søger tjenere
Norrlyst Administration ApS • 1552 København V
- Frist 20. nov.
Slået op 25. sep.Se stillingenChef de Partie til events & fine dining i Indre København
Compass Group Danmark A/S • 2300 København S
- Frist 21. okt.
Slået op 23. sep.Se stillingen🚛 LASTVOGNSMEKANIKER I FREDERIKSSUND – PERSONBILER ER FINE NOK, MEN VI FORETRÆKKER DEM MED 18 HJUL
Entreprise-Gruppen ApS • 3600 Frederikssund
- Frist 25. nov.
Slået op 30. sep.Se stillingen