Faglig stærk sagsbehandler til betalingsteamet
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
- 9800 Hjørring
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 30. okt.
Har du en skarp økonomisk sans og vil du være med til, at sikre alle forsvarets betalinger sker til tiden? Har du en god procesforståelse og sætter en ære i, at løse opgaverne korrekt og rettidigt, så er det måske dig vi søger? Vi søger en faglig stærk kollega til at varetage de daglige drifts-, udviklings- og opfølgningsopgaver, inden for betalingsområdet. Om os Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en stor arbejdsplads med ca. 250 medarbejdere. Du vil blive en del af Finanssektionen, der består af ca. 25 medarbejdere fordelt på syv teams. Vores medarbejdersammensætning er varieret, både hvad angår uddannelse, alder og erfaring. Finanssektionen har en bred vifte af opgaver, der understøtter ind- og udbetalingsprocessen i Forsvarsministeriets koncern. Hos os har vi fokus på udvikling og resultater og du bliver en del af en professionel og dynamisk organisation, som løbende tilpasses efter omgivelsernes krav. Vi har fokus på den tværorganisatoriske vidensdeling, proces- og helhedsforståelse, samt en løbende implementering af automatiserede løsninger. Vi lægger vægt på et godt samarbejde og sætter en ære i at yde en god kundeservice. Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi prioriterer vores medarbejders trivsel og udvikling, derfor tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet og en god work-life balance. Stillingen rummer gode fremtidige karrieremuligheder, da Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en arbejdsplads, som er en del af en større koncern. Om stillingen Stillingen er placeret i betalingsteamet, som varetager administrationen og sagsbehandlingen af alle forsvarets udbetalinger. Dine opgaver vil blandt andet omfatte: Afvikling af de daglige betalingskørsler Manuelle betalinger Kontroller Tjek af dokumentation og godkendelser Om dig Vi forestiller os, at du har en administrativ faglig baggrund, med en relevant kort- eller mellemlang uddannelse, fx kontoruddannelse, finansøkonom eller administrationsbachelor. Du har måske oparbejdet erfaring med lignende arbejdsopgaver – din praktiske erfaring vægtes højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ser gerne, at du: Har en generel regnskabsforståelse og kender betydningen af debet og kredit. Arbejder struktureret og fokuseret, da nogle af arbejdsprocesserne vil være rutineprægede og skal løses systematisk. Kommunikerer positivt og konstruktivt, med både kollegaer og samarbejdspartnere. Er dedikeret, løsningsorienteret og serviceminded og trives godt med at arbejde i teams. Behersker Microsoft Office pakken. Behersker engelsk, primært skriftligt. Kendskab til SAP er en fordel. Derudover ser vi gerne, at du er god til at koordinere og planlægge dine opgaver, samt at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Hjørring. Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Kontakt og ansøgning Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte fungerende chef for Finanssektionen Kirstine Røn Jørgensen på telefon 7281 0720. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574. Ansøgningsfrist den 30. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. december 2026. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.
Lignende stillinger
Se alle jobsFaglig konsulent til HK Sydjylland
HK Sydjylland • 6000 Kolding
- Frist 21. okt.
Slået op 6. okt.Se stillingenFaglig koordinator til socialpsykiatrisk botilbud
Stoa Botilbud Adelgade 2B • 8660 Skanderborg
- Frist 20. okt.
Slået op 1. okt.Se stillingenFaglig koordinator søges til unikt socialpsykiatrisk botilbud
Svendborg Kommune • 5700 Svendborg
- Frist 21. okt.
Slået op 25. sep.Se stillingenKvalitetsfaglig udviklingskonsulent
Sekretariatet • 8800 Viborg
- Frist 31. okt.
Ny i dagSe stillingen