Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Entrepriseleder til større anlægsentrepriser

Vejdirektoratet - Fløng

  • 2640 Hedehusene
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 4. nov.
Entrepriseleder til større anlægsentrepriser Vil du være med til at sikre god og effektiv entreprisestyring i Vejdirektoratets store opgaveportefølje? Så er du måske vores nye kollega. Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Infrastrukturaftale 2035 betyder, at vi har mange spændende projekter i Vejdirektoratet de næste mange år. Veje skal anlægges og udbygges, nye forbindelser etableres, og den grønne omstilling får et stort boost med flere cykelstier og ladeparker langs statsvejene. Som entrepriseleder får du ansvaret for en af entrepriserne, som indgår i projektet ”udvidelse af Amagermortorvejen” med styring af jord, vej og afvanding, etablering af nye bygværker, støjskærme og gennemførelse af projektet under hensyntagen til natur og miljø. ”Du kommer til at være med til at sikre optimal gennemførelse af de mange vigtige infrastrukturprojekter, som vi skal gennemføre over de kommende 10 år, og du kommer til at opleve den stolthed, det er at se projekterne skride frem til glæde for trafikanterne,” fortæller afdelingsleder Kim Heidemann Jansen. Dine opgaver bliver: løbende at sikre økonomi, tid og kvalitet i gennemførelsen af anlægskontrakterne at arbejde med ledelse og koordinering af bygherrens fagtilsyn, hvor målet er løbende at optimere opgaveudførelsen at indgå i et velfungerende team med vores øvrige entreprise- og fagprojektledere indenfor anlægsprojekter Du kommer til at referere til afdelingslederen for Anlæg Øst, Kim Heidemann Jansen. Din profil Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, konstruktør eller lignende. Derudover ser vi gerne, at du: har solid erfaring med styring af større anlægsprojekter mv. drives af at levere faglige resultater og af at udvikle og skabe resultater sammen med og gennem andre arbejder systematisk og struktureret, samtidig med at du kan tænke kreativt og finde praktiske og holdbare løsninger trækker på dine kommunikative kompetencer, og evner at skabe en god og konstruktiv dialog med alle interessenter i et projekt, herunder entreprenører, rådgivere, naboer m.fl. Vi er på forkant med de nyeste digitale værktøjer, og det er en fordel, hvis du har godt kendskab til BIM (Bygnings Informations Modellering) i bygge- og anlægsprojekter. Uanset baggrund sørger vi for, at du får en god introduktion til opgaverne. Din nye arbejdsplads I Vejdirektoratets afdeling Anlæg Øst er vi 20 engagerede medarbejdere, der primært arbejder med entreprisestyring af opgaver inden for anlæg af statens veje øst for Storebælt. " Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Vi er positive og hjælpsomme, og håber, du har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab ," afslutter afdelingsleder Kim Heidemann Jansen. Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Dine løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst. Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 32 i Statens lønoversigt. Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %. I tilfælde af, at du ikke har en akademisk uddannelse, og derfor ikke kan indplaceres på AC overenskomsten, vil vi så vidt muligt indplacere dig efter den statslige overenskomst, som din uddannelsesmæssige baggrund tilsiger. Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud. Du ansættes med stillingsbetegnelsen Entrepriseleder. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i afdelingen Anlæg øst, hvor du ansættes på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Du skal være indstillet på tjenesterejser til Vejdirektoratets øvrige tjenestesteder. Ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B). Læs mere Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Heidemann Jansen, kbja@vd.dk eller på telefon 2272 5467. Er du interesseret? Send dit CV senest onsdag d. 4. november 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 46. Ansættelsesdato tirsdag d. 5. januar 2027. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
Alle job i Byg & Anlæg