Chauffør til udkørsel af betonvarer | IBF Horsens
Ikast Betonvarefabrik A/S
- 8700 Horsens
- Fuldtid
- Ansøgningsfrist 8. dec.
Bliv en del af et stærkt team med stor kundekontakt og søg stillingen som chauffør i Horsens, hvor vi lige nu mangler en chauffør til udkørsel af betonvarer som belægningssten, fliser og kantsten. Hverdagen som chauffør Fra forsædet på lastbilen bliver du det vigtige bindeled mellem salgsafdelingen eller byggemarkedet og vores kunder. Du leverer ofte til større byggepladser og anlægsprojekter, men også til private boligejere. Din hverdag er en god afveksling mellem kørsel og levering - perfekt til dig, der bliver glad af at levere service i topkvalitet, men samtidig vil være din egen herre bag rattet. Med lun humor er du imødekommende, positiv og bringer god energi ud til kunderne. Egen lastbil med god komfort Du får din egen lastbil (forvogn/hænger), en Volvo FM med Palfinger 23 TM kran. Du skal kunne bakke med en anhænger og desuden have erfaring med krankørsel m/palle gaffel, derfor er krancertifikat til mobilkran 8-30 TM eller større, et krav. Vi kører i en nyere opdateret vognpark. Bilens navigationsanlæg TomTom Webfleet guider dig fra levering til levering, ligesom du i løbet af dagen også er i kontakt med kørselsafdelingen, der med god erfaring sammensætter dagens rute til dig. Ordnede forhold Vi tilbyder et fuldtidsjob på daghold med gode forhold og gode kollegaer. Du bliver en del af en uhøjtidelig arbejdsplads med tilbud om sundhedssikring, en aktiv personaleforening, god pensionsordning og fleksibilitet. Du bliver ansat under DI Overenskomst. Lastbilen har hjemmeadresse på vores lokation i Horsens, hvorfra din dag altid vil starte og slutte. Vil du høre mere? Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jesper Rye på jry@ibf.dk . Om IBF IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021. Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.
Flere stillinger inden for Logistik & Lager
Alle job i Logistik & LagerLagermedarbejder med truckcertifikat søges nær Skanderborg
JobTeam A/S • 8660 Skanderborg
- Logistik & Lager
- Frist 27. okt.
Ny i dagSe stillingenLagermedarbejder med sans for orden og struktur søges
JobTeam A/S • 6000 Kolding
- Logistik & Lager
- Frist 27. okt.
Ny i dagSe stillingenChauffør til fælgværksted i Søborg – Hjulfix / Driver for rim workshop in Søborg – Hjulfix
Hjulfix ApS • 2860 Søborg
- Logistik & Lager
- Frist 31. dec.
Ny i dagSe stillingenChauffør til levering af fødevarer til restauranter og pizzeriaer
Capri Import ApS • 8940 Randers SV
- Logistik & Lager
- Frist 8. dec.
Ny i dagSe stillingen