Spring til indhold
rekrut.dk
Ny i dag

Bliv faglærer på mureruddannelsen og vær med til at udvikle fremtidens murere

Techcollege, Øster Uttrup Vej

  • 9000 Aalborg
  • Fuldtid
  • Ansøgningsfrist 2. nov.
Har du lyst til at give din erfaring videre og gøre en forskel for unge mennesker? Og kunne du se dig selv i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hver dag arbejder for at give vores elever de bedste faglige og personlige forudsætninger? Vi søger en faglærer til mureruddannelsen, der brænder for at dele sin viden og være med til at uddanne og udvikle fremtidens murere. Din rolle som underviser Som underviser hos Techcollege vil du være med til at skabe læringsrum, hvor nysgerrighed, eksperimenter og refleksion danner grundlaget for læring. Vores undervisning er praksisnær og tager udgangspunkt i virkeligheden og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Du er med til at styrke elevernes faglige kunnen, motivere dem til at udvikle sig, både fagligt og personligt og ruste dem til arbejdslivet. Hos os handler undervisning om mere end faglighed. Sammen skaber vi et læringsmiljø hvor faglig stolthed, personlig udvikling og praksisnær undervisning går hånd i hånd. Vi møder eleverne i øjenhøjde og arbejder hands-on med læring gennem samarbejde og relationer. Her handler det både om faglighed og om personlig udvikling. Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab Du bliver en del af et dedikeret team på 8 medarbejdere med fokus på faglig og pædagogisk sparring, samarbejde og udvikling. Vi sørger for en grundig introduktion, hvor vi klæder dig på – både fagligt og pædagogisk. Det betyder blandt andet, at du starter med at følge undervisningen og lære hverdagen at kende, før du selv får ansvar for hold. Hos os får du mulighed for at: styrke elevernes faglige og personlige kompetencer motivere dem til at tænke selvstændigt og føre idéer ud i livet arbejde tæt sammen med kollegaer og erhvervsliv Dine kvalifikationer Du er uddannet murer, men du behøver ikke have undervisningserfaring – det vigtigste er, at du har lysten til at undervise og den faglige erfaring fra byggebranchen. Vi forestiller os, at du: har praktisk og teoretisk viden, du gerne vil bringe i spil brænder for murerfaget og for at dele din viden med andre gerne vil støtte elevernes faglige og personlige udvikling er god til at skabe relationer og samarbejde med både elever og kollegaer er nysgerrig på undervisning og klar på at lære nyt. Vi tilbyder et job med mening, hvor du er med til at gøre en forskel for elevernes fremtid et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kollegaer gode muligheder for både personlig og faglig udvikling gennem kurser, efteruddannelse og netværk en fleksibel arbejdsdag, hvor der er plads til balance mellem arbejde og fritid mulighed for at sætte dit eget præg på rollen og din hverdag. På Techcollege arbejder vi blandt andet med at: skabe sammenhæng i elevernes uddannelse, hvor faglighed, personlige kompetencer og refleksion hænger naturligt sammen give eleverne mod på at tænke nyt, prøve ting af og føre idéer ud i livet opbygge stærke samarbejder på tværs af fag, skoler og erhvervsliv, så eleverne bliver godt rustet til arbejdsmarkedet. Vil du vide mere om Techcollege og mureruddannelsen, så klik ind på vores hjemmeside: Murer – Erhvervsuddannelse i Aalborg | Techcollege Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden d. 1. januar 2027 – 31. december 2027 på 37 timer pr. uge med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er Techcollege, Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om løn- og ansættelsesforhold for timelærer ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.) Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jakob Tønsberg Pilgaard tlf. 2538 8810. Ansøgning Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem, og ved at klikke på linket nederst på denne side. Når du har uploaded din ansøgning, modtager du en bekræftelsesmail. Vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnisk baggrund eller eventuel funktionsnedsættelse. Ansøgningsfristen er mandag den 2. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 19. november 2026. Vi glæder os til at høre fra dig.
Alle job i Byg & Anlæg